Læs dagbog

Jeg er så træt. Træt af det hele. Jeg vil bare ligge mig ned, lukke øjnene og forsvinde. Ikke drømme, ikke vågne. Jeg vil blot sove. Jeg er så træt. Jeg ser ikke længere de smukke farver danse i solens lys, kun grå. Det hele er udvisket. Jeg selv er ligesådan, jeg er blot en der vandre gennem denne verden uden formål og lyst. Jeg er ingen, har ingen betydning, ingenting. Jeg er intet. Jeg er så træt. Træt af mig selv, træt af mit liv. Jeg ville ikke bytte, for at bytte ville betyde en anden skal belemres med mit, og for ingen kunne jeg uddele denne skæbne. Jeg er nok dømt til at vandre gennem dette resten af mine dage. Jeg er så træt. Hvis blot et hvil kunne lindre denne udmattelse, ak nej. Jeg for aldrig ro, for selv i mine drømme er jeg vågen. Farver og glæde eksistere ikke, end ikke i mørkes beroligelse og de stjerne den fører med sig, de er ej til. Kun grå og monoton. Der er ingen mening, ikke for mig. Jeg er ingen, jeg har intet.. jeg har lært denne sandhed at kende og må acceptere. Men jeg er så træt, kunne jeg blot hvile. Lukke ned og lade mig blive der. Hvor drømme og virkelighed ikke eksistere, hvis blot…