Læs dagbog

Dagen i går er lidt sløret. Jeg kan ikke huske så meget. Muligvis fordi jeg havde mine mikropykotiske øjeblikke. Jeg skammer mig i dag. Har et blåt øje og har cuttet. Øv... Havde det så skidt i går og heldigvis gik det ikke videre end selvskade. Jeg kastede rundt med ting, husker jeg og rokkede frem og tilbage i ensformige bevægelser eller gik frem og tilbage uden formål. Jeg ringede heldigvis til en ven og vi kørte en tur, det hjalp og fik tankerne lidt på afstand.
Min bostøtte har lige været her, vi gik en tur med hendes hunde. Det hjalp at komme lidt ud og få snakket om det hele.
Min behandler ringede aldrig tilbage i går, men kan se hun har ringet i dag, men sov. Det er vidst meget godt jeg skal snakke med hende her på torsdag. Kan godt bruge det.
Har aftalt med min bostøtte at jeg skal kontakte mine venner for at se om de vil ses, da det hjælper mig lidt. Skal nok gøre det, men det virker lidt uoverskueligt lige nu...

Tak til jer der har kommenteret mine opslag, det varmede. I er guld værd! Vil ikke ønske nogle har det skidt, men på den anden side er jeg glad for der er nogle der kan relatere og forstå mine tanker, følelser og situation. Tak af hjertet.