Læs dagbog

i går aftes gik det galt igen... ved ikke om det var en mirkopsykose eller jeg "bare" var på vej.. Havde ingen kontrol og slog mig selv i hoved og cuttede. Jeg skammer mig så vanvigtigt meget i dag. Det gik jo så fint om morgenen, men ved 17-18 tiden gik det galt.. Er på en måde skuffet over mig selv fordi jeg har selvskadet, men ved også det var ude af min kontrol. Alligevel... Jeg ringede heldigvis efter en veninde inden det gik helt galt og tog seroquel (endte med at tage omkring 250 mg). Det hjalp lidt og fik tankerne på afstand, kan dog mærke at det ligger inden i mig stadig væk og bare venter på at bryde ud igen. Har skrevet til min behandler og spurgt om hun ikke kan ses i dag i stedet for i morgen, håber hun svarer tilbage, det er ved at blive for meget for mig. Bliver vred på mig selv fordi jeg ikke kan kontrollere det og frustreret over medicinen ikke virker som jeg vil have..
Er så bange for at blive indlagt igen, vil virkelig ikke. For hvad nu hvis de så siger jeg ikke kan få min operation og må vente endnu længere på at få den? Tror jeg har det dårligt fordi jeg ikke kan komme rigtigt ud fordi jeg er bange for at få smerter så er fanget i min lejlighed det meste af tiden. Det gør mig skør bare at kigge på mine fire vægge. Kan ikke koncentrere mig om serie og film for længe så sidder bare og stirre ud i luften.
Men har det egentlig fint nu, ved det kan vende, men føler også jeg så ikke bør spilde min behandlers tid eller tage en andens tid. Jeg ved det ikke, det hele er bare noget møg!

Det som om jeg begrænsning på følelser. Ked af det hed, vanvid og tomhed. Jeg kan ikke huske hvornår jeg havde en andre følelser. Det hele er bare sort. Det føles uvirkeligt, som om jeg er havnet i en forkert krop og den rigtige går rundt derude et sted.

Jeg er så træt af det hele. fysisk og psykisk er jeg træt... Jeg er udmattet og gider ikke mere. Jeg vil ikke dø, men jeg vil heller ikke livet.