Læs dagbog

De sidste par dage er gået.

Jeg har koncentret mig om mit arbejde og min familie.

Efter jeg sidst brød sammen, er det heldigvis kun gået positivt fremad.

Jeg har fået den fast rute, med en sød kollega. Og selvom det ikke var alle kollegaer der blev tilfredse med den beslutning, er det det lederen har bestemt.

Jeg forklarede at jeg ikke ønskede at komme og tage nogle faste ruter fra nogen, men at jeg ikke magter min egen mere. Der er alt for mange psykiske borger, med problemer og pt har jeg nok i mine.

Jeg håber at de kollegaer der ikke var tilfredse bliver det, men mon ikke det går når de bliver kørt godt ind i deres nye ruter.

Jeg har arbejdet alle hverdage i denne uge, så det er jeg sgu stolt af. Næste uge prøver jeg at komme op på fuldtid, som for mit vedkommende heldigvis kun er 30 timer.

Jeg mærker en glæde indeni og en kampgejst, det er en skøn følelse, så jeg holder ved og kæmper for jeg ved jeg kan.