Læs dagbog

Fredag aften og ungerne og jeg sidder i sofaen og slapper af.

Ugen har været hård og fyldt med udfordringer. Jeg har tvivlet på mig selv og har været tæt på at kaste håndklædet i ringen og bare blive hjemme og sove hele dagen.

Fridagen i onsdags var tiltrængt. Jeg fik set lidt fjernsyn og gået en lang tur med hunden. Og fik tænkt....

Havde en snak med min leder i dag. Hun blev ked af at høre om de udfordringer jeg har haft i denne uge, så hun synes ikke vi skulle fylde mere på dagene i næste uge, da hun synes jeg virkede presset.

Hun er sgu god nok, mange kan ikke lide hende fordi hun tit er hård og siger sandheden. Men til alle vores samtaler både før jeg blev syg og efter har hun altid behandlet mig ordentligt.

I dag har jeg tænkt på de små sejre der har været på jobbet. Og det giver da en ok følelse, men samtidig tænker jeg virkelig på om jeg magter dette job. Om jeg mon kan det mere, når der ikke skal mere til at slå mig ud.

Men hvad fremtiden ellers skulle stå på ved jeg ikke. Måske er det også bare fordi at jeg ikke har nogen tålmodighed. Jeg havde regnet med inderst inde at jeg var begynde at arbejde fuldtid i løbet af 14 dage. Nu er der gået over en måned og jeg er kun oppe på halvdelen af min Arb. Tid.

Jeg spurgte min leder om der var nåle grænser for hvor længe vi kunne kører det på denne måde, men pt var der ikke nogen der pressede på sagde hun.

Så jeg må vel give det tid, selvom jeg snart har brugt lang tid på at have det sådan her.