Læs dagbog

Jeg mærker efter mere og mere - ikke nemt

En side i dagbogen "Days"
Skrevet af JonasHansen 13. juni 2016 10:28

Jeg syntes dagene svinger, og jeg syntes jeg har nok at kæmpe med - men sgu også mange dejlige ting.

Meget er sket siden sidst. Jeg er begyndt at registrere DUA og DUG. "Hvad er så det?" spørger den kloge læser

Det er Dage Uden Alkohol og Dage Uden Gråd.

Ja det kan måske virke lidt patetisk, men det virker for mig med sådanne små sejre. Og Dage Uden Gråd er der pt. ok mange af.

Jeg er faldet i et par gange med Alkohol, men faktisk er jeg bare blevet ked af det hver gang - så det hjælper ikke engang, og det fjerner faktisk lysten til at drikke. Så der er ikke noget der er så skidt, at det ikke er godt for noget.

Jeg var i selvhjælpsgruppen i sidste uge, og der var et par nye ansigter, men det var dejligt at være der. Der var en ny deltager som selvmedicinerede med alkohol, og ham kunne jeg relatere til og har fået kontakt med ham uden for gruppen også... måske kunne vi støtte hinanden.

I weekenden var vi hos min svigerfamilie, og jeg fik savn til min egen familie, samt overdrevent behov for at skrive og ringe med dem. Forstår ikke hvorfor det bliver sådan - jeg ser dem jo så tit, men alligevel kommer savnet. Jeg blev grådkvalt og måtte gå ud på toilettet og græde ud i et håndklæde - selvom det nu ikke er første gang, hader jeg det.

Tak til alle dem der læser dette og i skal vide jeg tænker på jer

Kommentarer fra andre brugere

Hej Jonas

Der er da ikke noget patetisk i det. Det er jo de små sejre, der sammenlagt bliver til store sejre. Og det, der for andre virker som små sejre, kan være virkelig store sejre for os. Jeg synes, du skal samle på sejrene. Flot!

Dejligt hvis du kan finde fællesskab med nogen udenfor gruppen også. Det kan være virkelig rart at have nogen, man kan finde genkendelse i. Snakke om noget man har fælles. Finde ud af hvad den anden har gjort for at få det bedre. Dejligt for dig!

Nå ja, oldebørnene, det er mine underboeres oldebørn, og de larmer - som børn nu gør. :)

Kh jhn

Skrevet af JHN1, 13. juni 2016 15:23