Læs dagbog
Selvhjælpsgruppen blev aflyst
En side i dagbogen "Days"
Skrevet af JonasHansen 14. april 2016 09:47
I går skulle jeg have været i selvhjælpsgruppe gennem angstforeningen, og havde godt nok set frem mod det - det har jeg haft super gode erfaringer med.
Da jeg så nåede frem til Café Paraplyen på Frederiksberg, var der ingen tilstede udover de pensionister som også bruger huset. Det viser sig, finder jeg ud af da jeg tjekker min mail, at det er aflyst grundet for mange afbud. Øv øv øv. Det kunne min hjerne bare slet ikke kapere og tårerne kom væltende.
Jeg prøvede at cykle en tur og købe noget juice i Fakta, men græd bare, endte med at gå hulkende alene rundt på Frederiksberg kirkegård med alt for mørke tanker, turde ikke køre hjem, turde ikke vise min kæreste hvor ked jeg var.
Men det var lige fedt, for så kom jeg hjem og kunne slet holde det skjult, så der blev grædt igennem.
Min kæreste føler sig meget afvist af mig og er bange for jeg seksuelt ikke har lyst til hende. Problemet lige nu er at jeg ikke har lyst til noget som helst. Hun reagerer desværre bare i går ved at lukke ned, blive ked og sur - og det gør så mig ENDNU mere ked.
Jeg er så alene med det her humør, og jeg tør ikke fortælle andre end herinde om det.
Lortedag, og skal til diamantbryllup i aften, så skal have fundet den store facade frem!
Kommentarer fra andre brugere