Læs dagbog

Fredag - dagen derpå

En side i dagbogen "Days"
Skrevet af JonasHansen 15. april 2016 10:38

Først bliver jeg simpelthen nødt til at sige TUSINDE tak til alle jer der svarede :) i er nogen guldklumper, og jeg ved jeg gentager mig selv, men det er godt nok en kæmpe hjælp.

Jeg har nok været lidt uklar måske, og det beklager jeg. Både mine forældre, min kæreste, mine venner, mine kolleger osv. ved alle at jeg har angst/depression. Åbenhed har jeg valgt 100% fra start af. Det er bare ikke altid jeg er helt ærlig om hvor skidt det står til.

Det er klart, at selvhjælpsgruppen blev aflyst, var et kæmpe slag - men den slags sker, og vil altid ske jo! Det var bare den dårligste timing nogensinde i forhold til min situation.

Jeg er så heldig at jeg deler arbejdsplads med min kæreste, og det reddede mig i går til frokosten da jeg brød fuldstændig sammen igen.

Diamantbrylluppet i Køge, i går, gik til gengæld rigtigt godt - der var en dejlig stemning, og min kærestes familie er enormt behagelige og trygge at være sammen med. Jeg havde en aften hvor jeg kunne nyde selskab, mad, vin og ikke tænke meget på de dårlige følelser og tanker.

Da jeg vågnede imorges, var det med en flise på brystet- meeen det hjalp så snart jeg rejste mig fra sengen. Min kæreste var hurtig til at spørge til hvordan jeg havde det, og jeg forklarede hende at jeg bare lige skulle vågne.

Idag skal jeg så ind til byen, kigge på navneskilt og købe en portion krydderier til min mors fødselsdag næste weekend på Bornholm.

I aften skal jeg måske med til koncert i Tivoli, hvis jeg gider

Kommentarer fra andre brugere

Hej Jonas,

Dejligt, at det gik godt med brylluppet!

Jeg er glad for at læse, at du allerede er så konstruktiv omkring det med gruppen. Og at din kæreste har været en god støtte de sidste par dage. Begge dele kan være store ting for et skrøbeligt sind.

Rigtig god weekend.

Skrevet af PernilleH, 15. april 2016 10:57

Hej Igen Jonas,

Godt at høre, at alle kender til din angst/depression. Det gør jo en stor forskel. Jeg har misforstået din situation, men det er jo bare dejligt, at der er mange der støtter og passer på dig.

Jeg tænker, at du langt henad vejen håndterer din angst flot. Bare det at du kan sige : Tivoli i aften, hvis jeg gider og ikke , hvis jeg tør. også godt at høre, at du nød festen igår.

Rigtig god weekend

Skrevet af Mosi123, 15. april 2016 14:40

Hej Jonas

Dejligt at høre at dine nærmeste kender til din psykiske tilstand. Kan godt forstå du ikke altid siger hvor svært du har det, syntes faktisk ikke altid det er en hjælp at forklare folk i dybden, nogle gange syntes jeg det hjælper mere at melde klart ud hvad man kan og ikke kan og hvordan andre kan hjælpe.

Dejligt at du har fået det aflyste møde på afstand igen og hvor var det godt det gik godt til diamantbryllupet.

Det må være ubehageligt det med at begynde at græde, jeg er også grådlabil i perioder, men kan altid afværge det, men det er for mig mærkeligt fordi det mere er angst end tristhed og ikke fordi jeg er ked af det at jeg er ved at begynde at græde, ved ikke hvordan det er for dig.

Håber du får en rigtig dejlig weekendt

Mvh Rabina

Skrevet af Rabina, 15. april 2016 19:50