Læs dagbog

De sidste ugers tid har jeg været rigtig dårlig til fortsat at isolere mig selv mere og mere, hvilket har medført at min angst er blevet værre - hvilket igen gør, at jeg får mere og mere lyst til at isolere mig selv. Det er en super træls ond cirkel at være i.

Jeg har i højere grad end normalt også haft skyldfølelse over at være den byrde, jeg er og tidligere har været ift. mine nærmeste. Og min fremtid er angstprovokerende at tænke over. Jeg har meget få faste punkter i min tilværelse for tiden, så der er stort set intet, jeg kan tage for givet mere end et par måneder ud i fremtiden.

Kort sagt, så føler jeg mig egentlig som et elendigt læs lort for tiden. Samtidig kan jeg ikke slippe en følelse af, at jeg måske bare er for selvhøjtidelig, at jeg slet ikke er syg, men bare er for rygradsløs til at kunne være som et normalt menneske. Jeg ved efterhånden ikke, om jeg er syg eller om jeg bare er patetisk. I mean, jeg er i behandling og sådan, så der er vel en vis berettigelse, men jeg har bare så pokkers svært ved at slippe skyldfølelsen omkring det - det er som om, der nok er andre folk derude, der har mere brug for de resurser, jeg lægger beslag på gennem min kontakt til psykiatrien og behandling.

Er der nogen af jer derude, der har erfaring med de her problemstillinger, som måske har et par råd til, hvordan jeg bør forholde mig, eller hvad jeg selv kan stille op?
Uanset - jeg håber i har en god lørdag derude.