Læs dagbog

I dag var en af de dage, hvor man vågner og med det samme kan mærke, at det bare bliver en lang og træls dag.
Jeg havde egentlig planlagt at skulle gøre rent i lejligheden, men efter en urolig nat rakte overskuddet ikke til meget andet end en enkelt tøjvask, så de ting der ikke blev nået har jeg så gået og banket mig selv i hovedet med resten af dagen.

Der var tåget hele dagen, det tror jeg nok også har haft en smule at gøre med mit humør. Det var egentlig ret vildt, hvor tykt den lå - Nørresundby på den anden side af Limfjorden var helt forsvundet, da det var værst.

Jeg håber lidt, at jeg kan komme i noget jobprøvning eller ressourceforløb e.l., når jeg (gerne meget snart) bliver raskmeldt. Bare for at prøve på at få en eller anden form for struktur og formål ind i mine dage. Jeg har alt for meget tid til at gå og ruminere, som det er nu, og selvom jeg er hunderæd for jeg får et tilbagefald, hvis jeg sættes under det mindste pres, så tror jeg, det ville være godt for mig at blive tvunget til at komme lidt mere ud af min lejlighed.
Det eneste problem er, at jeg ikke aner, hvor jeg skal begynde!
Jeg er sygemeldt fra mit studie i øjeblikket, og bor i en studiebolig - den må jeg flytte ud af, hvis jeg begynder på et forløb hos kommunen og derfor ikke kan være aktivt studerende efter raskmelding.
Kommunen har intet at gøre med min sygemelding, og jeg er meget i tvivl om, hvorvidt de vil kunne tage højde for de problemstillinger jeg sidder inde med, når jeg ender i deres hænder. Derfor er jeg, på trods af mit ønske for at komme videre i livet, ret tilbageholdende mht. at opsøge dem.
Jeg har tidligere været i kontakt med et jobcenter, dog inden jeg flyttede til Nordjylland, og det var i høj grad præget af ubehageligheder såvel som en sindsbedøvende oplevelse af inkompetence - begge fra de ansattes side, der ellers burde have være behjælpsomme.
Dybest set aner jeg ikke mine levende råd.
Det er lidt skræmmende, at være så meget på bar bund.