Læs dagbog

14 år

En side i dagbogen "tandlæge"
Skrevet af Mælken 28. april 2018 15:51

I går var det 14 år siden mig og manden var på vores første date ... Det er vildt som tiden den bare flyver afsted . Vi har det rigtig godt og i weekenden slapper manden af og ser netflix og jeg nyder bare han er hjemme .

Ja ellers sker der jo ikke så meget .. er ret plaget af allergi men jeg ved mor også er ret plaget lige nu ja ikke så fedt . Alle andre nyder det er sol og varmt udenfor og jeg ligger bare og hoster og har ondt i øjne og næse . Ja sådan er det jo hver sommer he he.
Får medicin men det tager bare ikke det hele desværre.

Ja og så ser jeg jo med om der kommer forlig he he .. ja det er svært at holde styr på det hele men især det statslige område er jo nok det der vil ramme flest da både skoler og toge og fly kan blive lammet .. Ja men nu må vi se hvad der sker ..

Nå ja vi var jo til beboermøde forleden dag . Det var hyggeligt som altid. Folk her hvor vi bor er jo rigtig søde . Men !!! der er nogen polakker der bor ovre på den anden side og de er lejere og ikke ejere .. De er altså lidt belastende .. De har det med tit at stå ude på svalegangen og snakke i mobil ( ret højlydt) plus de ryger helt vildt meget !! Især hende der bor lige ved siden af er meget generet af deres røg .. De har sådan en *spand* der står ude på svalegangen og den er fyldt til op over randen med skodder det er altså klamt . De må åbenbart ikke ryge indenfor.
Ja vi bor godt nok lige overfor og tit så kan jeg lugte røgen og jeg kan jo høre dem stå og snakke i mobil .. men heldigvis er jeg ikke alene . Vi snakkede nemlig om det til mødet og der er flere der er generet af det . Så nu vil vi tage fat i deres udlejer og så håbe på der sker noget . Ja det er jo bare ikke så fedt når de larmer og ryger og de gør det også tit om natten .. så vi bliver vækket af dem .
Men altså ellers er vi jo meget glade for at bo her og det er rart vi ikke er alene med at kunne høre dem og lugte dem ha ha .

Nå men i dag skal vi have kylling til aftensmad . Det er lækkert manden laver det i ovnen og så skal jeg bare koge noget pasta .

Sender søde JHN masser af tanker og håber du har haft en stille dag uden stress og larm.
Ja min rift i øjet har jeg haft før men det var da jeg var stresset og vi skulle flytte. Det var en meget meget slemt øjenbetændelse hvor jeg seriøst lignede en der havde fået tæv he he. Det er ikke så slemt denne gang men er bare meget øm i øjnene og snotter meget ha ha . Jo jeg får medicin men det hjælper bare ikke altid desværre
Jeg håber bare du har det godt søde ven og måske snart får det bedre .. send naboerne ud på en lang rejse eller noget ha ha og nyd livet søde ven .. ja vil bare have du skal hygge dig.
Knus og masser af lækker kage og slik til dig søde ven .



Kommentarer fra andre brugere

Hej Mælken

Ja, det er da vildt med 14 år, men dejligt at I har det så godt sammen. Fejrede I det? :)

Det er mega træls med allergi. Jeg var også voldsomt plaget tidligere, men nu er jeg godt medicineret og mærker det næsten ikke. Jeg tror, jeg er vokset fra det meste, det er virkelig rart. Men jeg føler med dig, det er virkelig irriterende. Det er da også irriterende med dit øje, men jeg håber, det er blevet bedre nu. Du er da noget plaget af fysiske ting med jævne mellemrum. :/

Jeg ser lige TV-Avis, og der lyder det som om, der er forlig på vej med det statslige område også. Ja, det er spændende, men godt hvis vi kan undgå strejke mm.

Ej, hvor træls med de polakker. Jeg håber da, I får held med at klage til udlejeren, så I kan få fred og ikke skal lugte til røg heller. Det kan altså være ret svært med naboer, ja det kender jeg jo godt. Det må også være irriterende, at I kan høre dem om natten. Ja, men det er da rart, at I ikke er de eneste, der er plaget, så I kan stå sammen og få gjort noget ved det. Jeg krydser fingre for jer. Ja, mit støj her er jo bare mest naturligt støj, men det lyder jeres jo ikke til at være.

Kan du nu have det rigtig godt. Tak for alle dine søde tanker. :) Du får en masse varme tanker tilbage og et stort knus fra jhn

Skrevet af JHN1, 28. april 2018 18:41