Læs dagbog

"Tankekuren"

En side i dagbogen ""
Skrevet af Mimose 25. oktober 2006 23:01


Jeg er gået i gang med bogen ”Tankekuren”, og min opgave for i dag er at skrive ”noget”, et eller andet. Det vil jeg så nu forsøge. Jeg aner ikke hvad. Bogen foreslår, at jeg f.eks kan starte på at skrive dagbog, noget der aldrig rigtig lykkes for mig, men nu prøver jeg så. Når jeg læser denne bog er det primært med henblik på at tabe mig, men den handler ikke om mad, kalorier, ernæring, derimod om at ændre sine fastlåste dårlige vaner. Meget spændende. Jeg synes, det lyder interessant, selvom jeg lige til at begynde med var meget skeptisk. Nu lidt om min dag i dag og hermed min egentlige dagbog:

I dag er det lykkedes for mig at tage en tur ind til byen efter en bog, som jeg havde bestilt hjem, og som netop var kommet. Jeg er enormt glad over, at jeg kom afsted, det plejer at være meget svært for mig at finde overskuddet til det. Alene det at gøre mig i stand, gå de 20 min ned til stationen, derefter køre de 35 min i tog for at komme ind til byen, ja det virker uoverkommeligt for det meste. Der er jo også hele turen hjem igen. Men i dag tog jeg så turen og fik min bog. God fornemmelse. Jeg købte også Hus Forbi (de hjemløses og socialt udstøttes blad). Det køber jeg tit, og det er blevet et rigtig godt blad med en masse relevant socialt stof. Ret sobert.

Det er ellers en svær tid pt, som så tit. Jeg er næsten altid deprimeret i en eller anden udstrækning, men i perioder er det værre end andre. I andre perioder er jeg glad og i godt humør, kan more mig, men har inderst inde en mørk side. Det er bare for meget med de svingninger. Denne gang startede min dårlige periode for ca. en måned siden. Jeg er utrolig træt og uden energi, er for det meste bare hjemme. Prøver meget at arbejde med mig selv, at vende mine triste og negative tanker, hver gang de popper op, til noget mindre negativt, ja måske ligefrem noget positivt, men tit klinger det lidt hult. Og er viljen nok, jeg tror det næppe. Hvis man er rigtig deprimeret, kan man ikke ”ville” sig positiv. Jeg gik til noget kognitiv terapi sidste år, men da var jeg meget deprimeret og meldte afbud hver anden gang, så det fungerede ikke rigtig, desværre. Jeg fik da også at vide, at jeg nok var for deprimeret til at have det fulde udbytte af det.

Jeg er i gang med at prøve at tabe mig, burde tabe mig 30 kg, men vil være utrolig glad, hvis jeg kan tabe 10 kg, ja hvert et kg jeg taber er velkomment :-) Jeg tager det stille og roligt. Det vigtigste er ikke at tage det tabte på igen, for det har jeg prøvet så mange gange. Foreløbig har jeg tabt mig 4 kg på 10 uger, men det er svært ikke at trøstespise, og det er også derfor, at jeg prøver at komme disse dumme vaner til livs ved at læse denne nye bog ”Tankekuren”. Den griber det psykologisk an i stedet for at terpe kalorier, og det er nok værd at forsøge. Ud over at læse bogen, forsøger jeg også at spise sundere og lidt mindre uden dog at gå og være sulten, for det dur slet ikke.
Nu ikke mere for i dag. Så må jeg se, hvornår jeg mon skriver igen :-)
Og til jer der måtte kigge forbi: hav en så god dag/aften som muligt!



Kommentarer fra andre brugere

Hej Mimose,

Tak for din kommentar ang. min kat, du har ret i, at det er mig, der er på det ene billede sammen med den, og ja du kan tro, vi er glade for hinanden! Min kæreste siger, jeg forkæler den, og det er helt sikkert rigtigt. Den er bare så sød. Det er lidt vildt, du har tre katte, du må have kattehår overalt så! Men hvor må det også være rart. Min lille skat gør underværker for mit humør, blot det at sidde og kigge på den, når den ligger og bobler, kan gøre mig glad, der skal ikke så meget til med den. Og så er den så blød og dejlig at røre ved. Apropos røre, så skal jeg nok give den en nussetur fra dig af! :-)

Mht. det du skriver i din dagbog nu her, så er der utrolig meget af det, jeg kan genkende, både det med hvor uoverskueligt det kan være at skulle en tur i byen (også selv om jeg ikke har nær så langt som du har), og det med at du har en mørk side. Det tror jeg også, jeg har. Men jeg kæmper en hård kamp for at den ikke skal få overtaget, synes jeg. Der er så meget godt og positivt her i livet, at man lige så godt kan prøve at indstille sigtekornet på det, i stedet for på alt det andet, det mørke og triste. Men det er tit nemmere sagt end gjort. Kan forstå på dig, det er det samme, du prøver på.

Nå, jeg skal vist ud og brygge en kop kaffe, uhmm...kaffe er nu godt!

Hilsen fra Henrik

Skrevet af KronprinsH, 25. november 2006 12:28

Hej mimose,

Tak for din kommentar.
Jamen, når vi lyder glade for hinanden, min ex og mig, så er det jo kun i min beskrivelse af situationen, at vi gør det.
Jeg ved reelt ikke, om min ex kun er interesseret i at få et venskab med mig, eller hvad hun er.
Du har ret i, at man må bøje sig lidt hist og her for hinanden, og det vil jeg også gerne. Men det fik jeg sagt for sent til min kæreste. Hun tror desuden ikke helt på, at det kan lade sig gøre. Man kan ikke bare sådan ændre sig fra den ene dag til den anden, som hun siger.
Det er jo også rigtigt, men når bare man gør, hvad man kan, så burde det jo være godt nok.
Jeg er bange for, at jeg er ved at miste hende, eller måske snarere: At jeg allerede HAR mistet hende.
Det er bare noget rigtig skidt.

Hilsen fra Henrik

Skrevet af KronprinsH, 27. juni 2011 16:19

Hej Mimose,

Tusind tak for din kommentar!

Hilsen fra Henrik

Skrevet af KronprinsH, 14. juli 2011 12:07

Hej Mimose,

Tak for din kommentar!
Ja, jeg var så heldig, at vinde min kæreste tilbage efter vores brud ca. i juni måned.
Vi har det bedre end nogensinde nu, det er skønt.
Jeg kan mærke det på mig selv, at jeg ikke rigtig "gider" hidse mig op over ting, jeg måske før ville tage en diskussion over/et skænderi om.
Ikke sådan at forstå, at jeg nu er kommet under tøflen eller noget. Men der er bare nogle ting, det ikke kan betale sig, at gøre et stort nummer ud af, har jeg fundet ud af.
Så hellere lige snakke om det stille og roligt, når man er "faldet ned" igen.
Måske mit temperament, som jeg ellers har, har været min fjende før i vores forhold.
Det tror jeg egentlig, nu jeg tænker tilbage.
Men altså, det går som sagt meget bedre nu.
Jeg har fundet ud af, hvor meget jeg egentlig holder af hende, og hvor slemt det er, at være fra hinanden.
Det håber jeg aldrig, jeg kommer til at opleve igen.

Håber du selv har det godt!

Hilsen fra Henrik

Skrevet af KronprinsH, 3. januar 2012 11:41