Læs dagbog

Jeg har den her veninde, som egentlig skulle forestille sig at være en af de bedste. Sådan en som jeg troede, man kunne sige sin ærlige mening til, også selvom det måske er kritik af hendes gebærden. Når jeg ikke kan det, kommer jeg meget i tvivl om venskabets værdi.

Sagen er den, at hun har tabt sig en del kilo. Hun er stadig ret overvægtig, men ikke i den samme grad som før. For nylig udtalte hun, at hun ikke vil holde op med at ryge, fordi så ville hun bare blive overvægtig igen, som om hun nu er frk. slank.

Samme aften brokkede hun sig over, at det kun er de gamle og de grimme mænd, der skriver til hende på datingsider. OG så viste hun mig den her pangrøde hårfarve og sagde: "Tror du ikke sagtens, jeg kan bære den, det tror jeg godt jeg kan"...sådan på den der meget selvtilfredse måde.

I første omgang sagde jeg ingenting og tænkte, at det da bare er herligt, at hun ikke mangler selvtillid trods hendes halvrådne tænder og overvægten. Jeg tænkte i mit stille sind, at hun da godt nok lægger baren højt med en udtalelse som den om de gamle og de grimme mænd, men det behøvede jeg jo ikke at blande mig i.

Den her veninde er normalt en utrolig sød person! Jeg tænker nogle af de scoringer, hun har lavet efter lukketid nogle morgener i byen, hvor hun faktisk har fået slæbt nogle ret flotte fyre med hjem, er steget hende lidt til hovedet. Nå ja, hun sagde også en dag, at hvis jeg nogensinde bliver træt af min mand, så ville hun gerne overtage ham. Det tænkte jeg var en underlig kommentar, men jeg grinte bare og tænkte, hun skulle bare vide, hvad han siger om hende bag lukkede døre.

Nå. Men så for 2 uger siden skrev hun til mig, at hun blev høvlet ned på en FB side for at have skrevet offentligt, at hun var træt af, at det kun var gamle og grimme mænd, som skrev til hende. Folk gik selvfølgelig agurk på hende over en så utiltalende opførsel og jeg tænker, de stakkels mænd der har haft skrevet til hende, har siddet og følt sig rigtig meget værd (ironi kan forekomme). Hun skrev det til mig på messenger fuld af smileys, som om det var noget af det sjoveste, der længe var sket.

Min første reaktion var at fortælle hende, at det syntes jeg ikke var særligt pænt gjort. Jeg sagde, at det måske var en god idé at sige undskyld og spurgte, hvorfor hun ikke bare kunne tage det som et kompliment, at folk skriver til hende. Hun blev ved med at skrive om, hvor åndssvage alle de andre i gruppen var og så valgte jeg at være ærlig overfor hende...

Groft sagt fik jeg skrevet til hende, at det jo ikke ligefrem er fordi, hun selv går rundt og ligner en model. Så måske hun bare skulle være glad for den opmærksomhed hun fik. Nu har hun så ikke stået som online i 2 uger og har valgt ikke at svare på mine to beskeder sidenhen. Jeg ved, hun kun snakker med mig, en kollega og hendes ekskæreste, så jeg begyndte at blive nervøs for hende, når hun var ukontaktbar så længe.

Det er sket flere gange, at hun har kørt beruset i sin bil, så jeg begyndte at frygte, at hun enten lå på sygehuset eller sad i spjældet for det. I dag besluttede jeg så, at tjekke op på hende, så jeg ringede hende op. Da hun tog sin telefon og jeg kunne høre, at hun ikke er kommet noget til, lagde jeg bare på igen uden at sige noget og ignorerede efterfølgende hendes opkald. Når hun i 2 uger vælger at ignorere mine beskeder og jeg ikke hører fra hende, så har jeg faktisk ingen lyst til at snakke med hende og slet ikke på den måde, hvor det er mig, der kommer til hende.

Ja, jeg ved godt, det er til den hårde side at sige til hende, at hun ikke selv ligner en model, men når ens veninde går fra at have en sund selvtillid til at være selvfed, så mener jeg også, at jeg som den hun kalder sin bedste veninde bør kunne hjælpe hende lidt ned på jorden igen. Måske tager jeg fejl. Jeg skrev så også til hende, at jeg med den kommentar ikke mener, hun er grim, bare helt almindelig som de fleste af os.

Moralen af denne fortælling er blot, at nogle sociale relationer forbliver svære for mig. Min brutale ærlighed kommer i vejen, for folk har ikke lyst til at høre sandheden. Jeg kender godt forskel på ytringsfrihed og ytringspligt og i den her situation, føler jeg ikke, at det var for dårligt af mig at stikke en finger i jorden og kalde en spade for en spade. Igen, jeg tager måske fejl.

Nok om det :)