Læs dagbog

Går det godt?

En side i dagbogen "Misshansens tilståelser"
Skrevet af Misshansen 6. november 2016 08:47

Her går det vel ok.

Lod mig mere eller mindre frivillig indlægge natten mellem lørdag og søndag efter jeg vågnede lørdag nat og var bange for mig selv.
Nåede dog at forsøge at stikke af hjemmefra og tømme et glas Truxal inden Politiet kom.

Gad overhovedet ikke tale med nogen og var så rasende indvendig uden at kunne forklare hvorfor.

Smed med en stol, skubbede sengen foran døren og forsøgte at kvæle mig i et pudebetræk.

De gav mig stesolid selvom det kun virker på mig i meget høje doser, hvilket så også betød at de fastholdte mig i næsten 3 timer (man bruger ikke bælte i Ballerup) også selvom jeg sagde til dem at det ikke virker på mig og de skulle læse min journal.

Da de endelig fandt det notat, hvor der står at jeg ikke skal have stesolid, men noget andet, skulle der gå 2 timer før de måtte give mig det så de valgte at give mig endnu mere stesolid😒

Efter 2 timers søvn blev jeg flyttet til en anden afdeling som jeg ikke ville over på og lagt på en dobbeltstue hvilket jeg slet ikke kan rumme og der var tomme stuer på den første afd. 🤔 Og den nye afdeling var mega urolig (er den næsten altid).

Fik begrundelsen at den første afdeling var til mere udadreagerende patienter - ved sgu ikke hvad der lige indikerede at jeg var en rolig patient efter nattens bokseri 🙄

Fik efter 6 timer - hvor jeg i øvrigt havde 2 selvskadende episoder - lov til at blive udskrevet takket være mandens støtte, men følte mig slet ikke "nede" - bare rigtig irriteret, men profiterede af min ledelseserfaring til at virke fattet og overbevisende nok til at de ville lade mig gå.

Så alt i alt en rigtig røvtur og slet ikke fordrende for en frivillig indlæggelse en anden gang. 😠

Nu er der så gået en uge og jeg er stadig lige bange for mig selv og mine handlinger.
Får aflastet lidt ved at ridse og drikke men det går vel også galt igen.

Hvordan har du det? Hovedet op og benene nedad og fucking ligeglad.