Læs dagbog

Vil bare forsvinde

En side i dagbogen "Misshansens tilståelser"
Skrevet af Misshansen 12. november 2016 16:48

Statusmelding:
Depressiv – tjek
Bange – tjek
Irriteret - tjek
Suicidal – tjek


Så skulle det vist opfylde en indlæggelse!
Ja, jeg vil faktisk gerne. Er megabange for mig selv.

Men…. Jeg er med børnene på landet hos deres bedsteforældre. Kender ikke psyk her og er både bange for indlæggelse og for at blive afvist fordi jeg pt. er rask nok til at kunne sige, at jeg har brug for hjælp.

Kender desværre mig selv godt nok til at vide, at det er et spørgsmål om tid før jeg ikke kan sige hjælp og i stedet bliver for fanget i mine følelsers vold og handler på mine impulser.

Den sorte dommer med den store hammer siger også, at jeg ikke kan være bekendt at svigte. Svigte mine børn, deres bedsteforældre, min mand:

”Man melder sig ikke bare ud”
”Tag dig nu sammen”

Min trods mod den sorte dommer vinder, når impulsiviteten tager over. Til gengæld forsvinder al fornuft også. Min evne til verbal kommunikation daler til en 2-årig bortset fra at tårerne udebliver, for tårer er svaghed.

Min hals snører sig sammen. Jeg har trykken for brystet. Mit hoved er ved at eksplodere.

Vil bare forsvinde