Læs dagbog

Hvor er det deprimerende at læse en gammel dagbog og erkende, at jeg ikke er kommet en skid videre......

Har bare mere selvskade og flere selvmordsforsøg med i rygsækken :-(

Kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været så langt nede, som jeg føler mig lige nu - det er i al fald før jeg fik ECT første gang.

Har ikke engang lyst til at gøre noget ved det, så fortsætter min zombi-tilstand med en smilende maske, der konstant er på nippet til at krakelere.

Nåh, men i det mindste kan jeg græde - har jeg eller ikke været i stand til længe, hvis det da ellers er et godt tegn?
(Bliver det aldrig hos mig - det er et svaghedstegn! (vel at mærke, når jeg græder - ikke andre!!!!))

..............

Ved ikke hvad jeg skal jeg skrive, gøre, føle eller mene. Ved kun at jeg er fuld af ynk og hader mig selv for det og bare vil have det til at gå væk!

Så gå dog hjem - hvor det så end er?