Læs dagbog

Hej Netas,

Hvor er det et godt indlæg; men også lidt provokerende, som du skriver.

Jeg tænker, om man nogen gange gør en bjørnetjeneste ved at hjælpe for meget, eller tage imod for meget hjælp, så man på den måde holder den ikke-raske fast i en bestemt rolle, og det samme kan den ikke-raske... det lyder pænere... holde sig selv fast i den tilstand med hjælp fra de der hjælper... og det kan sgu virke, ja, undskyld, nu er det mig der virker provokerende, meget bekvemt for alle? Tror du, eller, hvordan?

A

Skrevet af Annethe, 1. august 2015 18:23

Det er fint nok at man der er et behov for hjælp. Men uanset hvad skal hjælpen jo tilpasses løbende, så alle udvikler sig.
Ellers har den "ikke raske" ikke bedre undskyldninger for sin ulykke end drankeren nede på bænken.
Og det skulle vel ikke være sådan vel ?
Jeg prøver bare at åbne for tænkerne om at de pårørende faktisk og så er vigtige og har ret til at blive hørt, og taget hensyn til MINDST lige så meget som den "ikke raske".!!
Det er et overset kapitel. Og ingen vinder ved at holde fast på at de har ret.
Men derimod at ALLE SKAL HØRES!
Bedste ønsker Netas

Skrevet af Netas, 2. august 2015 00:23

Hej.
Jeg synes det er noget egoistisk vås i begge skriver.
Hvis et menneske er sygt - så hjælper man og indretter sig efter den syge!
Hvis man som pårørende ikke magter langvarig sygdom så må man jo enten skride eller finde på aflastnings muligheder.
Mvh Luni.

Skrevet af luni, 2. august 2015 12:53

Jeg synes det lyder som om du har en dårlig dag, luni, og som om du føler dig truffet.

Jeg tror der kan være mange fordele ved at være syg, enten man vil det eller ej, uanset hvor skørt det måtte lyden; og for nogen virker det som om, det er ret bekvemt at være i offerrollen og blive pakket ind konstant. men hvis man vil det, så er det da helt fint. Der er mange måder at leve på.

Men det ville være fint, hvis du forklarer 'egoisme'; jeg forsøger at forholde mig objektivt.. god dag iøvrigt

Skrevet af Annethe, 2. august 2015 17:01

Annette - jeg føler mig på ingen måde truffen og jeg har heller ikke en dårlig dag.
Men når jeg hører sådan noget uretfærdigt og egoistisk vås må jeg tage tage til genmæle.
Egoisme er jo netop når man kun tænker på sig selv.
Og i denne forbindelse er egoisme hensynløst overfor den syge.
Desuden gider jeg ikke diskuterer det - det er bare mit synspunkt.

Skrevet af luni, 2. august 2015 17:10

Rettelse: egoisme er ikke det samme som at passe på egne grænser!

Siden hvornår har definitionen på egoisme været omfattende betydning at se flere sider af en sag ?
Jeg anerkender at sygdom giver begrænsninger, men omvendt så har omgivelserne også krav på og brug for aflastning, når det bliver for hårdt.
Det er ikke en notorisk ret at syge kan tyndslide deres omgivelser til de ligger i graven!
Det er rent faktisk bevist at pårørende ofte dør 10 år tidligere end den syge, fordi slitagen er så voldsom, som den er!
Er det egoisme også at tænke på hvem skal tage sig af mig, når jeg ikke kan længere? - Nej det er det faktisk ikke!!!!

Skrevet af Netas, 2. august 2015 18:55

Jeg synes faktisk ikke, det er noget vrøvl. Til gengæld synes jeg, det er noget vrøvl, at omgivelserne skal indrette sig efter den syge!! Som syg må man lære ikke at være en større belastning for sine omgivelser end det uundgåelige. Fordi man er syg, har man ikke ret til at være til besvær, kræve uendeligt og fylde det hele. Min mand ville da ikke kunne holde mig ud, hvis jeg ikke var i stand til at tøjle mig selv, og jeg bare gav efter for det ene udbrud efter det andet, fordi "det er min ret som psykisk syg" - gu' er det! Jeg tror, det til tider er rigtig hårdt at være pårørende, så selvfølgelig skal omsorgen og hensynet gå begge veje. Når man er syg, må man vise hensyn til sine nærmeste, man kan ikke bare forvente, at de skal rumme al ens elendighed - det er slet ikke fair!

Skrevet af Anonym, 2. august 2015 20:25

Mange tak ACM, Du siger mange rigtige ting.
Det er nok desværre ikke "populært" at sige disse ting, herinde. Men netop fordi man som pårørende ofte overses i systemet føler jeg en pligt til at informere om hvad det gør ved ens nærmeste, hvis man som pårørende ikke også får et "hvil".
Jeg synes du har stor selv-indsigt, og udviser stor selv-disciplin hatten af for det.
Det er der MANGE, der kunne lære noget af ;)
Bedste ønsker
Netas

Skrevet af Netas, 2. august 2015 21:20

Jeg kan se rigtigt og "forkert" fra begge sider.... men ærlig talt, hvis de pårørende ikke kan klare det, så må de tage ansvar og forlade. for jeg har selv prøvet at have pårørende, som blev ved mig kun fordi de følte de havde pligt til det. og det var et helvede. så hvis man er pårørende og føler man ikke kan klare det, så gør dig selv og den syge den tjeneste at skride.

Skrevet af Noralie90, 2. august 2015 22:14

Nora det handler jo ikke om, at man ikke kan klare, at ens pårørende er syg. Min mand fx har stået mig bi i tykt og tyndt, og han kan sagtens holde til det, men jeg tror ikke, der er nogen mennesker der gider være sammen med en, der ikke selv kan se, at de - lige som alle andre syge eller raske - skal tage hensyn til deres omgivelser. Det er jo ikke okay at andre mennesker skal gå på æggeskaller rundt om en, fordi man hele tiden er på grænsen. Så må man altså tage ansvar for sig selv og søge den nødvendige hjælp til at få det bedre. Jeg har fx et hidsigt temperament, der kommer fra ADHD diagnosen, men hvis jeg tillod mig selv at få et flip, hver gang tingene ikke lige går, som jeg ønsker, så havde jeg da ingen veninder, mand eller familie omkring mig. Det er simpelthen for egoistisk at tro, at fordi man fejler noget, så kan man gøre, hvad man vil, og folk omkring en, skal bare indordne sig.

Skrevet af Anonym, 3. august 2015 00:22

Tja - sikke en heftig diskussion det giver og som sagt gider jeg ikke diskutere det - det er blot mit synspunkt.
Og det er det nu stadig.

Skrevet af luni, 3. august 2015 08:15

PS. Og læs hvad jeg skriver bla omkring aflastning - så har vi jo mere eller mindre samme mening..

Skrevet af luni, 3. august 2015 08:21

Nu skal i huske en ting.
Jeg siger ikke det her for at nogle skal få det værre, men for at vi alle kan få det bedre.
Alle kan bare ikke få det bedre, hvis de ikke får lov at komme til orde, eller sætte grænser.
Det må være på sin plads at sige fra når det bliver for meget OGSÅ for de pårørende.
Det ville være et tegn på kæmpe egoisme fra den syge, eller "ikke raske", hvis man som pårørende ikke også må have liv at sige fra.
Vi er alle MENNESKER HUSK DET

Skrevet af Netas, 3. august 2015 20:42