Læs dagbog

Efter en kontant kommunikation med "Kæresten" ligger hun og ringer og skriver.
Hvert 10'ende minut tikkede der enten en besked eller et opkald ind på min tlf.
Det grænser til psykisk terror. Jeg slukkede telefonen og lagde mig i spaen, og koblede af efter en laaaaaang dag på jobbet.
2 dage i træk havde jeg måtte skynde mig hjem, og afbryde møder på jobbet, fordi hun havde det dårligt.
De fredagen oprinder. Har mønsteret ikke ændret sig. til trods for diverse samtaler med støttende tiltag, forbliver hendes iver for at styre og kontrollere mig den samme. Der går ikke 2 sammenhængende timer, hvor hun ikke i en eller anden udstrækning forsøger at kontakte mig, eller hvor jeg når jeg taler med hende, skal redegøre for hvad jeg bruger min tid på...
Jeg ved ikke hvad jeg skal stille op. Mit hjerte slår ekstra slag over, og jeg har spændinger omkring hjertet.
Jeg tog hende med sidste weekend på et relax-ophold, men fordi der kommer 6 piger ind og smiler til mig, og jeg tillader mig ikke at blive decideret sur, får hun også fucket den tur op....
Jeg erkender jeg har ikke har flere kræfter.
Jeg aner ikke mit levende råd.
Hun vil gerne indlægges men de udskriver hende blot, og vælger at afreagere endnu mere på mig, og kun mig......
Magter ikke mere. ....