Læs dagbog

Det bliver aldrig det samme

En side i dagbogen "Det der sker."
Skrevet af Netas 5. april 2020 02:56

Corona er det eneste ord folk interesserer sig for. Men hvad med alt det der følger med? -

Frygten politikerne planter bliver til angsten som medierne lader den vokse til.
Der er så meget sagt, og alligevel så meget usagt.

Man har gjort beskyttelsesmidler til "værnemidler" - patienter til "mistænkte" og alle landets "selvstændige" til modtagere af offentlige ydelser, som kaldes for "kompensationer".
Den sociale spejling som vi alle behøver for at kunne leve er forsvundet.
I isolation vokser angsten, i manglende forening vokser tvivlen, uroen. - Men dette er og bliver midlertidigt.

Skal socialismen redde kapitalismen, for bagefter at blive ofret til fordel for kapitalismen?

Jeg ved at argumenterne "nødvendighedens politik er genopstået", men lad os ikke handle i affekt.

Det jeg ved er at alle herinde har større mod, og større moral end mange politikere, og embedsmænd.

Vi har ikke kæmpet i mange generationer for såvel demokrati, retssikkerhed som frihed, og menneskerettigheder, for at lade det forsvinde som dug for solen.

Lad os derfor sikre at vi ikke "redder" kroppen, ved at ofre sjælen.


Mine bedste ønsker til jer alle! / Netas