Læs dagbog

Epilepsi-anfaldet uden for mig selv - det var Corona

En side i dagbogen "Det der sker."
Skrevet af Netas 27. marts 2020 23:57

Vi vågner op i en verden præget af frygt og angst. Med ængstelige udtryk kigger rundt til hvert eneste pressemøde.
Så stor frygt at det ikke længere er frygt, for det er genstandsløst. Det bliver til angst.
Angsten for det ukendte, for det uvisse, for den fundamentale usikkerhed, måske mister vi vores kære, måske endda os selv?

Jeg troede det var epilepsien der var kommet tilbage. Men denne gang var anderledes. Der var TV-udsendelser om den angst der tidligere kun var min, egen. nej det var det ikke - Det var Coronaen.

Tidligere kunne jeg bruge verden omkring til berolige mig med, når jeg havde haft et anfald.

Denne gang var det anerledes. Nu var det verden udenfor der skabte utrygheden, og min opgave at genfinde trygheden inde i mig selv.



Kommentarer fra andre brugere



I denne tid finder jeg trøst i min tro på reinkarnation. Mit nuværende jordliv er "bare" et enkelt liv i en lang række af jordliv. Hvis jeg skulle dø tidligt af en virus, so what ? Der kommer endnu et jordliv, og efter det endnu et jordliv osv.
Hvis jeg næste gang blir født sund og i et industriland, kan jeg næsten ikke undgå at få større succes end det, mit nuværende jordliv har givet.

Skrevet af Hasselmus, 28. marts 2020 04:25