Læs dagbog
Hurra, vi lever endnu
En side i dagbogen "Det der sker."
Skrevet af Netas 22. januar 2017 17:02
Det er nu helt underligt at være så træt, ved siden af sig selv, mærkeligt til mode og alligevel nogenlunde glad... - Men det kommer af alt det der mærkelige... - Tiden.... mennesker.... intentioner... glemte drømme... kvalte håb..... en genfunden romance.... og et udødeliggjort sind - man ender som en statue ved siden af alle de andre statuer.... - kold, tom og uden følelser, - apatisk afventende på hvilken bygning eller på hvilken høj man skal placeres - der står man så.... med udsigt over byen, i al slags vejr, velvidende at det var før man blev en statue, man kunne græde, grne, elske, le, og smile. Jeg venter på at blive tøet op igen en dag, af menneskelighed, kærlighed og kvindelig ømhed -- Den dag bliver jeg menneske igen.... - Må den komme snart !
En statue kan ligne et menneske, men uden de menneskelige egenskaber er væk afløst de kolde karakteristika med afsjælet sind. Jeg glæder mig til at blive vækket til live igen. Denne statue kan ikke længere stå stille.
Kommentarer fra andre brugere