Læs dagbog

Der er en jeg savner helt ekstremt en jeg tænker på konstant. Når savnet bliver for stort cutter jeg. uden hende kan jeg ikke overskue at gøre noget ud af mig selv. Jeg er holdt op med at barbere mig og ikke engang mit tøj kan jeg overskue at skifte før jeg bliver bedt om det. Jeg har ikke nogen at stå op til, jeg har dog en fugl jeg elsker meget højt. Jeg bliver ved med at hænge i fortiden, jeg har mistet mine drømme og mål. Jeg er bare et ubetydeligt tomt hylster der går rundt. Jeg plejer at skære mig fra det som en flugt fra virkeligheden. Jeg skærer når jeg er ked af det, jeg skærer når jeg er glad, jeg skærer konstant. Jeg har haft et tilbagefald herinde og der fik jeg nærmest skæld ud for det og det virkede til at de troede det var noget jeg gjorde det for sjov. Så nu er min udskrivelse rykket 3 uger. Når jeg skar var det en flugt fra savn og virkelighed cutting er så stor en del af mig. Jeg bliver bare ved med at hænge i fortiden og der er en del dårlige minder som jeg også skærer mig fra også ting jeg har fortrudt, men jeg er bare et ubetydeligt tomt hylster der går rundt.