Læs dagbog

Jeg syntes ellers lige at det var begyndt at gå sådan okay. Altså sådan at jeg kunne holde det hele ud og kom afsted til mine ting og passede mine aftaler.

Havde en rigtig god weekend, med løbetur afslapning fredag aften, restaurant og bio lørdag og afslapning søndag. Jeg skulle egentlig have været på date, men han kunne lige pludselig ikke nå med toget. Det var en dårlig undskyldning, men gjorde ikke noget for jeg fik hæklet og lavet god mad i stedet.

Så kom jeg på arbejde mandag og startede ud med at det gik rigtig fint. Jeg var glad og kunne koncentrere mig. Jeg havde godt nok lidt kvalme, men det var ok. Lige indtil det blev frokost og jeg måtte løbe ud på toilettet. Jeg kastede op ud over hele toilettet og gik hjem og lå i min seng resten af dagen og natten, undtagen når jeg var på toilettet.

Jeg har det stadig dårligt idag. Er mega træt og uoplagt og har ondt i maven.

Og jeg gider bare ikke arbejde. Lige pludselig er alle de der tanker begyndt igen og jeg har svært ved at være konstruktiv omkring det.

Hvad søren nytter det hele, når jeg bare er en del af et hamsterhjul der ikke giver mening. Jeg vil bare gerne ligge under min dyne, hækle, se tv og spise slik. Men det får jeg jo ikke nogle penge af. Og en god løn giver trods alt flere muligheder for at lave ting end kontanthjælp og medfølgende system (også et hamsterhjul).

Men nogle gange føles det bare så tåbeligt at bruge 40 timer om ugen på at arbejde.

Jeg ville ønske at jeg ikke tænkte så meget over det. At jeg bare kunne sige 'sådan er samfundet altså skruet sammen og så må man gøre det bedste man kan inden for rammerne'

Jeg håber at jeg kan finde mig tilpas en dag. Enten i hamsterhjulet eller på en helt anden måde.

Og jeg håber jeg kan blive syg uden alle de dårlige tanker. Det er jo bare bræk. Godt nok minder opkast mig om når jeg har tilbagefald, men altså - hele verden er jo ikke ved at brase sammen bare fordi jeg kaster op.