Læs dagbog

Jeg vil gerne øve mig på at være mere egoistisk.

Jeg sagde fra overfor en her til morgen. En som har været vant til at få sin vilje og som bliver lidt urimelig nogle gange. Jeg sagde helt stille og roligt at jeg ikke synes vi skulle ses og et par punkter hvor jeg ikke synes situationen var helt fair.

Det er så uvant for mig at sige fra, at alt i mig har lyst til at tage telefonen og ringe og sige undskyld.

Men for søren da, det er jo det her jeg bør øve mig på, for mit indtryk er, at evnen til at sige til/fra/sin mening er noget af det der gør at folk hviler i sig selv og får det bedre.

Jeg må prøve at komme igennem dagen uden at sige undskyld - ja faktisk uden at sige noget overhovedet.

Det bliver nok svært, for jeg kæmper virkelig med alle mulige tanker om at jeg sikkert var for hård, dårlig samvittighed, om jeg er helt uelskværdig og så videre.

Nogle gange kan jeg godt ærgre mig over at være 28 og så have så svært ved det, men bedre sent end aldrig ikke?