Læs dagbog

Hvad er alternativet?

En side i dagbogen "Igen og igen og..."
Skrevet af PernilleH 16. januar 2018 10:32

Jeg er inde i en depressiv periode. Det går lidt bedre, men har det stadig svært. Samtidig går jeg på arbejde og prøver at få tingene til at hænge sammen.

Jeg er rask nok til at tage på arbejde, men synes det kræver alt hvad jeg har i mig.

Nogle gange har jeg lyst til at give op. Ikke sådan at jeg tænker på selvmord eller noget, men bare sådan at jeg synes det virker så fuldstændig håbløst at passe ind i et moderne samfund hvor man går på arbejde, får nogle penge ind på sin konto så man kan betale husleje og købe mad. Hvad er det værd?

Det er måske ret meget værd, at jeg trods alt har lejlighed og kan købe hvad jeg vil uden at tænke alt for meget det. Det er måske også ret meget værd at jeg rent faktisk har formået at tage en uddannelse og nu har et udmærket job. Det er ikke perfekt, men jeg har det og det er ok.

Men hvad er det så egentlig det hele handler om?

Ville jeg have det bedre hvis jeg gav efter for sygdommen og fik en langtidssygemelding og muligheden for dagpenge/kontanthjælp/ressourceforløb?

Eller er det mit ansvar at kæmpe videre?

Kommentarer fra andre brugere

Hej PernilleH

Hvis du "kun" har en almindelig depression altså ikke bipolar så kan du hænge i ressourceforløb i masser af år samt dårlig økonomi.

Med bipolar gætter jeg på, at det er muligt at kunne få et fleksjob. men kommunerne gør alt for at folk ikke kommer på førtidspension. Det er så slemt, at folk i ressourceforløb kan blive kørt til arbejde som måske kun har en times varighed.

Med depressionen medfølge, at man ikke føler, at man passer ind på jobbet og man kaster sig selv ud i at søge nyt job. Find evt. ud af om du kan komme i jobtræning på din arbejdsplads mht et muligt fleksjob, men du skal have diagnoserne i orden først.

Knus

Skrevet af Anonym, 16. januar 2018 11:59

Hej Pernille

Det er svært, synes jeg. Jeg er ikke inde i reglerne mere. Da jeg fik pension for 10 år siden, var det noget nemmere, og jeg havde et fornuftigt forløb med test for at se, om jeg kunne arbejde. Jeg har hørt, at det er meget hårdt i dag. Jeg ved ikke, om det ville være bedre for dig end at arbejde.

Jeg synes ikke, du skal se på det som, at det er dit ansvar at kæmpe videre. Man kan kun så og så meget, og en dag knækker man måske helt. Hvis du ikke føler, du kan arbejde, så er det ingen skam at "give op" og få hjælp til at komme videre. Men du skal blot tænke på, at det måske ikke bliver et nemt forløb. Det er hårdt at være sygemeldt, selvom det ikke burde være sådan.

Kunne du evt. få noget mere hjælp? Kunne det være en idé med et andet arbejde, som du også har snakket om? Ville det hjælpe at arbejde med dig selv? Kunne du få en eller anden ordning på dit nuværende arbejde, så det ikke var så hårdt?

Måske har du det ok arbejdsmæssigt og boligmæssigt, men du har det ikke godt indeni, og det er da værd at få kigget endnu mere på, tænker jeg. Er du utålmodig og ønsker bare, at behandlingen virker NU? Det kender jeg nemlig godt. Ville det hjælpe at give det noget tid?

Jeg håber, du finder en god løsning! Og husk at du er god nok lige meget hvad.
Kh jhn

Skrevet af JHN1, 16. januar 2018 14:55

Du er syg, og det kan både blive værre og bedre.
Ingen, og slet ikke du, har brug for at du eventuelt kører dig selv helt ned.

En mulighed er at kontakte dit jobcenter i kommunen.
Hvis du er/bliver sygemeldt, så kan de hjælpe dig med at komme i gang igen når du får det bedre.
Det kan ske ved at du starter med ganske få timer om ugen, og så langsomt trapper op.

Ifølge hovedaftalen som gælder hele arbejdsmarkedet, har man faktisk pligt til at sørge bedst muligt for at blive rask igen.
Det betyder også at du godt kan melde dig syg nu.
Et besøg og en samtale med din læge, vil være måden at melde sig syg på.

Derefter vil jeg anbefale dig at kontakte jobcenteret selv.

Jobcenteret kontakter dig automatisk efter fem uger.
Men du står langt bedre hvis du selv kontaktyer dem inden de fem uger er gået... Så viser du din interesse, og det betyder uendelig meget mere end de fleste er klar over.

Dit ansvar er at gøre hvad du kan for at blive rask.
Også hvis det indebærer en længere varende sygemelding.

Jeg håber at du får løst dine problemer.
Er der noget du vil spørge om, så siger du bare til.
Du kan fange mig i min dagbog.

Kh. Bip.

Skrevet af Bipolarix, 16. januar 2018 17:02

Udskriv

Tip en ven