Læs dagbog

Det har været en god weekend. Jeg passer lidt på med at indrømme det for mig selv, men har følt mig som en forsigtig optimist i denne weekend.

Fredag lavede jeg god mad, drak et glas vin og så en god film. Lørdag var jeg ude og løbe 10 km (for første gang i år) og om aftenen var jeg ude og spise med et vennepar. Søndag var jeg frivillig i en forening hvor jeg skulle hjælpe med urter og kagebagning.

Det er dejligt at jeg kan være alene med mig selv, hvis det er det jeg har lyst til og at jeg kan tage ud og være sammen med andre. Jeg føler mig mindre fanget i kampen mellem ønsket om isolation, men ikke at kunne holde ud at være alene.

Det var min første gang som frivillig. Det er sådan et rekreativt sted med rummelige mennesker og praktiske opgaver i skønne omgivelser. Det var dejligt at kunne pynte kager og klippe urter, for sidder meget foran computeren på arbejde/i skole.

Jeg tror nogle gange jeg mærker lidt for meget efter. For selvom det var en god weekend, syntes jeg at jeg blev lidt begrænset af, at jeg hele tiden analyserede på mine følelser og tanker. Hvis jeg mærkede den mindste uro eller tænkte noget negativt, skulle jeg straks analysere det og forstå det. Desuden blev jeg lidt bange for at være alt for meget til stede i nuet, fordi det gør lidt ondt når man så bliver mindet om alle bekymringerne og det kræver mere end man lige har, at komme tilbage til nuet.

Jeg vil gerne blive bedre til bare at lade det passere, så jeg bedre kan koncentrere mig om at være i tingene.