Læs dagbog

Når gråvejr fylder mit sind,
og blæsende torden er min krop.
famler jeg i mørke som en blind,
hverken lys eller håb kommer ind.

Det fremmede der nu er min krop
agere instinktets impulsive flugt.
Hjertet hamrer i fuld og vild galop
i et sort hul, der er som en fjendetrop.

Følelsen af tusind heste på flugt
Der tramper afsted i en hovedløs flok.
Sætter spor som en i ødelagt slugt
Stopper op, endelig nedslidt og brugt.

Tusin heste i panikkens flok,
er umulig at rumme i en lille krop.
Igen og igen går de fuldstændig amok
og efterlader mig lamslået i chok.