Læs dagbog

Åh nej vel?

En side i dagbogen "måske en dag"
Skrevet af Puksakken29 26. februar 2018 17:56

Jeg er en kvinde på snart 32 år og jeg har tidligere haft en depression i 6 år.
Derudover har jeg været i behandling for atypisk bulimi og har det for det meste nogenlunde under kontrol.
Jeg har været ikke været depressiv i lidt over 2 år nu, men er begyndt at få symptomer igen og jeg kan ikke finde ud af hvad jeg skal gøre for ikke at blive syg igen.. jeg græder efterhånden hver dag, kan ikke koncentrere mig om mit studie, hver gang jeg prøver at lave lektier går der en klap ned og det er som om jeg slet ikke forstår hvad jeg skal.. jeg er gift og det betyder at hvis jeg holdt en pause fra studiet så ville vi ikke kunne få økonomien til at løbe rundt da jeg ingen indtægt ville have.. Jeg har ikke lyst til at droppe ud af studiet, men PT går det ud over de studiegrupper jeg kommer i fordi jeg ikke kan få lavet det jeg skal.. det føles som om jeg synker i kviksand, jo mere jeg forsøger at komme ovenpå, jo mere synker jeg.
Jeg kan ikke finde ud af om jeg bør gå til lægen, for mine oplevelser med antidepressiver er virkelig frygtelige og det skal jeg aldrig igen. Jeg har haft SÅ mange timers gruppe-terapi, timer hos psykolog, psykiater og jeg ved ikke hvad de skulle kunne hjælpe mig med mere.. jeg ved ikke engang hvorfor jeg får det sådan her, for jeg har det egentlig godt når det kommer til tilfredshed med det liv jeg har... så det føles ikke som om der er en grund til at jeg skulle blive depressiv igen... har overvejet om det kan være stress.. men det vil på ingen måder hjælpe at blive sygemeldt med stress da jeg ville skulle lade mig skille fra min mand for at kunne få kontanthjælp.. og vidst nok flytte fra ham.. så nej, det er ikke ligefrem afstressende.. så .. det er her jeg er nu.

Kommentarer fra andre brugere

Hej Puksakken

Det er frygteligt, når man oplever at være nogenlunde ovenpå, men så pludselig går ned igen, og så endda uden synlig grund. Men sådan er det jo nogle gange med depression - at der ikke er en åbenlys grund.

Jeg synes bestemt, du skal gå til lægen og få en snak med ham og et bud på, hvad du kan gøre. Selvom du synes, du har prøvet alt før, så kan der sikkert stadig godt gøres noget. Måske kan du undgå medicin eller prøve noget nyt.

Kunne det være en hjælp at snakke med studievejledningen? Måske har de nogle gode råd til, hvordan du fortsat kan passe dit studie, når du egentlig gerne vil det.

Flytte fra din mand ville da være forfærdeligt. Så langt ude skulle det jo nødigt ende. Nogle gange har man brug for at se det hele lidt udefra, og det kan lægen måske hjælpe med?

Kh jhn

Skrevet af JHN1, 26. februar 2018 19:03

Hej Puksakken29

Nu har jeg lige skrevet noget lignende til en anden bruger - men noget af det du skriver får mig til at tænke på om du kunne have gavn af at blive udredt for ADHD eller bare ADD som os voksne kvinder kan have uden at vide det - ofte fordi det kan minde meget om depression og deraf energiforladthed og mangel på koncentration.

Blot mit input herfra om evt. at tjekke det ud, håber at du snart får det bedre.

Kærlig hilsen

Lene

Skrevet af Anonym, 26. februar 2018 19:30