Læs dagbog
For gammel til psykoterapi
En side i dagbogen "For gammel til psykoterapi"
Skrevet af RW 6. januar 2021 23:44
I dag ringede hende Sarah fra distriktspsykiatrien til mig for at fortælle, at hun havde taget det op med overlægerne vedr. at jeg gerne ville gå hos en psykiater. De har skrevet til min læge, at de anbefaler en psykiater til mig og derfor har de så også afsluttet mig i distriktspsykiatrien. Så nu håber jeg så, at min læge er enig i, at henvise mig til en psykiater, da det jo som jeg skrev sidst, ikke er noget man kan få ved distriktspsykiatrien – her er det sygeplejersker eller social og sundhedsassistenter.
Jeg var inde og læse på min sundhedsjournal og kunne se, at de vurderede mig til en såkaldt ”let depression”. Så er det måske slet ikke så slemt som jeg gik og troede og følte. Da var det jeg kom i tanke om, var der ikke noget med, at man kunne få tilskud til psykolog, så det ”kun” kostede omkring 300 kr pr. samtale. Endelig en mulighed. Jeg skyndte mig ind for at læse om regler omkring dette, det er ikke fordi jeg har mange penge – får ledighedsydelse svarende til kontanthjælpssats – men måske man kunne skralde lidt i en periode eller noget. Det har altid været mit store ønske at komme i behandling ved en psykolog. Men det var en kort oplevelse af lidt håb og optimisme. Jeg er for gammel – hel nøjagtig 5 år og i morgen 6 år. Man må nemlig ikke være med mere når man er ældre end 37. Man må håbe det er en god psykiater jeg måske får, som også ved lidt andet end bare medicin. Please.
Kommentarer fra andre brugere