Læs dagbog

En sagde det på et tidspunkt; "Og sidder de der, nørderne, med deres digitale sejre og falske selvtillid.".

Da jeg hørte det havde jeg nok siddet online i 12-15 år, og affejede kommentaren med et; "Hvad fanden ved han..?"

Nu, her 5 år senere, så er det lysende klart, og en fandens bitter pille at sluge; jeg har spildt 20 år foran en skærm (40 hvis man tæller tiden med TV med) og resultatet er derefter; jeg har et pænt fjæs, men jeg har ingen EGNE sejre; jeg har siddet, i en digital og falsk virkelighed, kørt den med mit gode hovede, og levet her, men.. Når man skal stå distancen..

Jeg scorede en formidabel kvinde herinde; en pige, var hun dengang, Linea - nogle vil vide hvem hun er - og jeg blev.. SMASK forelsket; hold da kæft hvor var du dejlig, smukke (hvis du læser med her), og hold da op hvor jeg elskede dig - tænker stadig på dig, hver dag. - men det ændrer ikke på ret meget; den digitale virkelighed kunne ikke stå mål med den faktiske ditto; pigen blev forelsket i den jeg var, online, og det jeg ku', online, men.. Et forhold leves, sammen, i virkeligheden.

Og virkeligheden.. Efter 20 år..35-40 år i et fantasiland.. Den kan ikke bæres af en verdensfjern drømmer.

Jeg bebrejdede dig, så meget, Linsey, for alt hvad der skete, men.. Faktum er; jeg skal ikke fokusere på smerten, men lektien.

Og lektien er klar; jeg har kærligheden i mig; jeg kan finde den igen, men skal jeg holde på den, skal jeg være i de... så gyldne og utroligt fantastiske øjeblikke vi havde, du og jeg, med en anden kvinde, på et andet tidspunkt, i fremtiden, så skal jeg krybe ud af mit hul, min selvmedlidenhed og være i VIRKELIGHEDEN, hvor I er, du, og alle de andre fantastiske og bedårende og højt elskelige kvinder.

Jeg elskede dig, Så højt, Linsey, det ved du, og jeg elsker dig endnu, men nu, her næsten et år efter vi er brudt, er jeg ved at indse, at var et kapitel i min historie, noget, jeg bedårede, som var det det sidste, men som jeg må lære at tage med, som var det noget af det første.

Jeg elsker dig endnu, Linsey, og som vi snakkede om, så vil jeg nok elske dig i mange mange år fremover, men.. Jeg var spgelset; jeg var ham, der simpelthen iikke var der.

Jeg fylder 40 i 2019, og inden skulle jeg gerne have været opbyggelig.

Jeg var på Kofoeds Skole for 3 dage siden; var inde og melde mig til et HAV af fag (for meget? For stort et brød..? Who knows, men jeg giver det et shot, for det alt hvad jeg har.) - Guitar, sang, nodelære, "Stomp"(der giver rytmefornemmelse) - 4 fag, over 4 dage, fordi jeg syntes det er fedt; det er et nyt eventyr, og, helt ærligt, hvis jeg kan komme til at skinne lige så meget i min musik, og finde den samme passion i det, som jeg havde i foto.. Jeg vil måske kunne nå et sted med det, men det er alt for tidligt at sige endnu; jeg ved bare, at jeg vil lære det.

Jeg overvejede at skrive "God jul" til dig på Fjæsen, men ved ikke om jeg gør det; du har ikke kontaktet mig længe, så du får det nok her alene;

God Jul, Linsey.. Det er det værste i verden at have mistet dig, men det er måske opbyggeligt; jeg ved det ikke, men jeg håber det. "Jeg har aldrig mødt nogen, der vil kærligheden så meget som du, Simon", sagde du, og det er stadig sandt.

Med forlov; jeg elsker dig, stadig, og håber, at du har det ok, at du er i bedring med din DP og at tingene hos dig går fremad. Der er ikke en dag hvor jeg ikke tænker på dig.

Til resten af I hoveder, der sidder og læser med; god jul til jer også, ses når vi ses.

Simon

Over and out.