Læs dagbog

Hvis Danmark skal have en chance for at bestå i sin solidaritet, som nation og som velfærdsstat så er der der, på godt og ondt, nok ikke andre muligheder end at gå i hans fodspor; at vi, kritisk og åbent, genovervejer og genopfinder national-socialismen.

Jeg beklager, for følgende vil selvsagt være super provokerende for mange, men jeg håber, I vil læse med på denne korte problemstilling, og dens mulige løsninger til trods.

Sagen er den - selv hvis vi ser bort fra de massive udfordringer, den globale opvarmning vil skabe både lokalt i Danmark, i EU og i Verden i samme periode - at der ikke går 150-200 år, så er der, ud fra demografiske prognoser, flere indvandrere, og efterkommer af indvandrere, end etniske danskere i Danmark. - Sverige, for lige at tage den med, når, slag på tasken, nok til det punkt i løbet af halvdelen af den tid, og med det; Scandinavistan.

Hvad man mener om det - både her fra i år, i 2018, og når det er sket, et sted ude i fremtiden - er selvfølgelig individuelt, men én ting er sikkert; Danmark er ved at blive invaderet, og vi må forholde os til det.

Reaktionerne er her allerede. - Hvis man ser på hvor mange mennesker, der efterhånden er tilhængere af Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige, så taler tendensen sit eget sprog; folk er enormt pressede i spørgsmålet om indvandrere; de vil ikke mere, eller flere, og for at øge spot til skade så bliver frustrationerne nok kun værre med tiden.

Det skaber et problem, specielt for os på venstrefløjen, for jo flere indvandrere, der lander i Danmark, og i Scandinavien for den sags skyld, jo større bliver oppositionen imod invasionen og jo mere søger folk hen i retning af de politiske partier, der kan løse problematikken.

Det vil helt konkret sige, at højrefløjen er gået, og fortsætter med at gå, i massiv fremgang, imens venstrefløjen vil gå tilbage.

For de højreorienterede er denne fremgang jo intet mindre end fantastisk - og tillykke til dem - men for os, på venstrefløjen, er det jo simpelthen katastrofalt.

Problemet kan skæres ned til, at så længe indvandringen fortsætter, så øges vælgertilslutningen til højrefløjen, simpelthen fordi der ikke er et indvandre-kritisk parti på venstrefløjen, hvor vælgere kan få dækket begge deres behov; solidaritet/velfærdsstat og en protektionistisk politik, med ét og samme kryds. Den direkte konsekvens af det er, at venstrefløjen vil se sig selv sakke længere og længere agterud og, som konsekvens, havne uden for politisk indflydelse, med al den højreorienterede "herlighed", dette medfører. Det er blot et spørgsmål om tid. - Forrige og næste valg og valgkamp fortæller deres egen historie.

Der skal altså, helt konkret, ske en ændring af venstrefløjen, ellers må vi overlade vort land til "Banditter i habitter"; højrefløjen, der kommer til at være til mindst lige så stor skade for vor solidaritet og land som indvandringen vil blive på sigt.

Ganske Enkelt; Venstrefløjen og det solidariske Danmark er, med mindre den fornyer sig selv, og udvikler et protektionistisk national-socialistisk alternativ, færdig.

Dette scenarie er imidlertid umuligt at forholde sig til for offentligheden; traumet er for stort, og; "Hitler var et røvhul.".

Der slutter diskussion i 9/10 tilfælde: "Nationalsocialisme!? - Diskussion; Slut.".

Dermed låsen. - At en mand for 100 år siden startede et parti, der gik fuldstændigt over gevind, er simpelthen årsag til en berøringsangst, i dag, der er så gennemsyrende, at bare det at tilnærme sig NOGLE af aspekterne af hans ideologi, mere eller mindre er lig med offentlig lynchning.

Konsekvensen er, at du, som ganske almindelig og patriotisk dansker, bliver NØD til at stemme på højrefløjen i indvandrer-spørgsmålet, for der er simpelthen ikke andre steder at gå hen med det. - Ikke hvis du ønsker politisk bevidsthed til både solidariteten, men også i realismen til at forstå, at vort lille land ikke kan redde hundreder af millioner af mennesker fra Afrika og Mellemøsten; ikke heroppe ihvertfald.

Det er simpelthen så enkelt, ud fra ganske almindelig og nøgtern beregning, at venstrefløjens eneste redning ER nationalsocialismen.

Problematikken handler om tal:

Lige nu, her i 2018, er der 65.000.000 mennesker på flugt i verden.

Og det er i år.

At det bliver værre siger kun sig selv: hvor mange millioner det bliver i år 2020? 2050..? 2100..?

- Vi kan kun gisne.

Og allerede nu søger en massiv del af disse flygtninge imod EU, og til Danmark. - Og set i lyset af hvordan presset fra dem lægges i EU's lande, samfund og lokalmiljøer, så er der ingen tvivl om, at flertallet af vore egne etniske borgere, enten i direkte udtryk, eller i deres stille sind, er afsindigt trætte af misbruget fra en nævneværdig portion af disse mennesker.

Oven i det: siden strømmene kun eskalerer og bliver flere, så står vi altså, som dansk kultur og nation, over for et valg, hvor vi enten skal til at vælge at lukke hundreder af tusinder af fremmede mennesker ind i vort land (og måske millioner over århundreder) fra de sydlige grænse, der beklageligvis ikke forstår vores sammenhængskraft, kultur og gensidighed; hvilket igen vil medføre en kæmpe mængde stress på og i vores kultur, og dermed altså en massiv højredrejning som indirekte konsekvens.

En situation, der - uanset hvilke af de to grupper, der får lov at diktere udfaldet - vil medføre en drastisk forandring og omvæltning af vores kultur og solidaritet.

Det er altså det vores land står over for; forandringer, der, uanset om man kan li' dem eller ej, bliver voldsomme; uanset om de så kommer indefra eller udefra.

Og det kommer til at ske.

Det er ufravigeligt, med mindre, vi omfavner alternativet.

Vi bliver simpelthen nød til at genopfinde den protektionistiske venstrefløj, lukke portene for alle fremmede (alle, der i det mindste ikke kan være selvforsørgende) og så, fra begge sider af af de politiske fløje, få reddet vort land.

Spørgsmålet er, helt fundamentalt, for os på venstrefløjen, om vi stadig vil være med til at tage de beslutninger, der skal tages, eller om de skal komme i kraft af et højreorienteret flertal, hvor vi ikke har nogen indflydelse.

Det kan simpelthen siges så simpelt, at skal venstrefløjen være med i afgørelserne, så må vi redefinere os selv, og blive protektionistske.

Skal vi være med, så må vi beskytte vores kultur - også i venstreorienteret regi - og blive national-socialistiske.

Skal vi være med, fra venstrefløjens side, så må vi simpelthen anerkende, at national-socialisme sagtens kan være af det gode, og ikke behøver at betyde, at man skriver under på; etniske udrensninger, KZ-lejre eller noget som helst andet, der ikke lander ved målet: national selvrespekt, respekt for humanisme, men også respekt for, at vi har brug for et sted at være selv og, at vi ikke kan redde en hel verden. - Respekt, for vores egne begrænsninger og vor egen formåen.

Skal vi være med, må vi, simpelthen, følge med udviklingen, og lade være med, i mangel af bedre ord, at være konservative i anskuelsen af os selv.

Der er, ganske enkelt, ikke et valg.

Ikke for venstrefløjen.

Vi må forny os.

Den nationale krise.

- "Jamen..? Er det så så slemt, at vi bliver et mindretal..?" Kan man jo spørge.

Til det er mit svar, at jeg personligt ikke ønsker for mine børn og børnebørn, at de skal stå i en situation hvor de skal spørge fremmede om lov til det, de vil, i deres eget land.

Det kan selvfølgelig være, det går, men det er nok værd at kigge på hvordan det går for Palæstinenserne og deres generelle forhold til til den Israelske besættelse.. - Helt ærligt, så tvivler jeg på, at vi vil få det ret godt som minoritet på vort eget territorie.

Eller på godt dansk: Danmark i år 2200 og frem, er nok ikke et specielt lykkeligt sted at være for vores egne efterkommere.

Ikke hvis vi ikke gør noget , og gør det omgående.

Danskheden.

Jeg mener personligt, at det - og det er det som DF har forsøgt at definere de sidste 40 år, med et stort fallit fra deres side - som "Danskheden" er, netop er solidariteten.

At vi, her i vort lille land, er på "du's" med hinanden, fra Svaneke til Skagen og, at vi passer PÅ hinanden i denne nation. Vi bekymrer os om vores næste. ( Hvilket - og undskyld min bramfrihed her, men det er bygget på personlig erfaring efter mere end 10 måneder i den 3'e verden - står I stor kontrast til virkeligheden syd-østen. - For mange mennesker dernede er kodeks noget helt andet; "Det dig, din familie og dine nærmeste, og æren; fuck alt andet; KAN du snyde ham, så er det HANS skyld, for han var dum nok til at lade dig gøre det!". - Hvis i tvivl om dette, hvilket nogle nok vil anfægte, så Google lande fra mellemøsten, og læg to og to sammen i spørgsmålet om deres levestandard: Det er ikke vor flid, her i Danmark, der skaber vor rigdom - for de knokler også i dernede - men vort SAMARBEJDE.)

Med andre ord - og det er selvfølgelig altid op til debat - så er den solidaritet, og TILLID, der er en hjørnesten af vores kultur, under et kæmpe press; og det bliver kun værre, jo flere vi lukker ind.

Deri, forøvrigt, essensen af hvorfor det er så super svært at få vores kulturer til at mødes på midten; skellet er så stort, at skal vi have det til at fungere imellem os, på vores præmisser (og på hvis præmisser skulle det ellers være..? Det er vores land..?), så skal der gå LANG tid hvor presset og assimilationen føres fra os imod dem, og ikke fra dem mod os.

Men, kanten af bægeret nåes snart; vi kan ikke blive ved med at lukke ret mange flere ind før det, på et senere tidspunkt, bliver omvendt; os, der presses af dem.

Spørgsmålet vi må stille her er; hvad har vi når dét sker, og hvad er der tilbage af vort land i den situation..?

Man fristes endda til at spørge; "Hvor skal vi og vores børn være, når vi har givet det hele væk?".

Nej, der er kun én løsning, og det er at gøre op med fortidens spøgelser. - Indse, at det, ihvertfald for de venstreorienterede, ER solidariteten, der udgør rygradden af vor nation, men at vi - lille Danmark med vores 5,9 millioner indbyggere - ikke kan, skal, eller må, forsøge at redde 7,4 MILLIARDER borgere i verden, eller de hundreder af millioner fremmede, der forsøger at komme ind i EU over de næste 10, 100, eller 500, år for den sags skyld.

Kort sagt; enten redefinerer vi den nationale socialisme og accepterer, at den i den kommende moderne form, deler navn med et parti fra Tyskland, der misforstod hvad det hele handler om, eller også, at, vi, i blind berøringsangst, risikerer at udvande og opgive vor nation, så fuldstændigt fremmede, eller højreorienterede, kan overtage den.

Et scenarie, der ufravigeligt venter på at ske; vi skal blot fortsætte som vi gør - så kommer det helt af sig selv, før eller senere.

Vi er, ganske enkelt, færdige som Dannevang, med mindre vi begynder at tænke længere fremad - også videre end den næste valgperiode - og konstaterer; at JA, vi ER forpligtede til at hjælpe mennesker i nød, og JA, vi SKAL gøre det, MEN, at vi ikke er forpligtede til at lade os selv kaste og æde ud af vort eget hus, simpelthen fordi vi ikke kender grænserne for egen formåen.

Det er nu valget skal tages, for lader vi stå til, så mister vi os selv.

Ganske enkelt.

Nationalsocialismen.

"Jamen, hvad er det, du vil ha'..? - Etniske udrensninger..? Deportationer..? Mord...?"

Og der er svaret, et klokkeklart, og rungende; "NEJ!".

Men jeg ønsker nogle ting, der kun kan opnåes igennem national-socialismen:

Jeg ønsker, at borgerne får det, som - vil jeg mene - flertallet EGENTLIGT ønsker; et velfærdssamfund, der bærer de, der har betalt til det, og som IKKE udhules fordi samfundet og dets borgere er sat i et dilemma, hvor de enten mister deres kultur til fremmede, der invaderer det, eller deres sikkerhedsnet til deres egne politikere, der udhuler det; fordi der simpelthen ikke er et politisk alternativ, der dækker deres overbevisning: et indvandrer-kritisk parti, der samtidigt bevarer den velfærd, der er kimen og frugterne af vort samarbejde her i landet.

Jeg ønsker venstrefløjen, og solidariteten og velfærdsstaten bevaret, og i føretrøjen, så VORES EGNE borgere, der ikke kan, og har, ret meget, trods alt får et minimum af værdighed, og ikke piskes til blods i jobcentre og lidelsesfulde stillinger, der knækker, og dræber dem. - Et tiltag, der, talt direkte ud af posen, overvejende eksisterer for at ramme de indvandrere, der ikke vil biddrage.

Jeg ønsker lukkede grænser, nu, så de indvandrere, der ER kommet ind, og som VI har sagt ja til må være her (og som selvfølgelig skal blive her; som vi har lovet dem.), kan få tid til, over generationer, at vende sig til vor måde at gøre tingene på og, at vi kan drage nytte af det bedste fra deres måde at gøre tingene på; gensidig assimilation, men overvejende på vor præmisser. - Men at der, omvendt, fuldstændigt sættes stop for indvandring af folk, der ikke kan biddrage. - Beklager, og havde det været 100.000 mennesker, havde jeg selv stået med Dannebrog ved Rødby og ønsket dem velkommen, men når det nærmer sig millioner, og en invasion, så må vi skære alle over én kam og sige nej tak. Simpelthen.

Jeg ønsker, at man ophører med uddele statsborgerskaber til Gud og hver mand, "ukritisk" og i hobe, men istedet indfører Greencards, så vi kan få glæde af de, der vil og kan, men at vi, mere eller mindre øjeblikkeligt, kan få sagt nej, fra og "farvel og tak" til de, der kommer for at misbruge. - At vi ikke, fortsat, skal stå i den kattepine, at vi skal forsørge folk, der skamfrit kan skide på det hele, blot fordi man har givet dem et statsborgerskab i tidernes morgen.

Jeg ønsker, at man investerer penge i at hjælpe folk i deres nærområder, FN-beskyttede lejre, så sikkerhed, rimelighed og retskrav overholdes, men at disse bliver, hvad der også er meningen med deres ophold heroppe; en midlertidig løsning. - At vi så kan hjælpe 10 gange så mange mennesker dernede, for den samme krone, de koster os heroppe, gør også det økonomiske aspekt til et plus i sig selv.

Jeg ønsker at se vor solidaritet, næstekærlighed og samarbejde på tværs af klasser og økonomiske skel bevaret, og ikke, som det bliver med højrefløjen fortsatte majoritet; at individets ret til væren og personlig trivsel direkte er lig med evnen til at arbejde. Jeg ønsker, at det fortsat er nok, at du blot er menneske i vort land.

Jeg ønsker, at se et venstrefløjsparti stå ved, at vi ER solidariske, men at vi IKKE kan redde hele verden.

Og jeg ønsker, at mit DANMARK stadig kan være et roligt, trygt og rart sted at være!

Det ville, kort sagt, være fantastisk med et indvandrer-kritisk venstrefløjsparti.

Dette parti findes; Et demokratisk venstreorienteret, nationalsocialistisk og humant - men dog med en massiv grad af respekt for vor nation - parti; Uafhængige Demokrater:

http://www.udem.dk

De får min stemme, for de vil alt hvad jeg vil; bevare solidariteten, passe på så mange mennesker, som MULIGT, og redde vort land.

Tak for at læse denne wall of text.

Simon