Læs dagbog

Ved ikke hvordan jeg skal starte dette brev, og set i lyset af, hvor vigtig det her er, så burde jeg måske starte dette brev med lidt mere tyngde, men - jeg ønsker ikke lægge den mindste vægt bag mine ord; de skal siges som de er, herfra hvor jeg er, som jeg er.

Jeg elsker dig, Linea Høst, nu; og jeg ved, at jeg nok altid vil gøre det; du er det største og smukkeste, jeg nogensinde har oplevet i denne verden. - Du er alt hvad jeg nogensinde har oplevet af smukt og mening i dett univers, og jeg vil aldrig elske andre end dig, resten af dette liv. Det er som det er.

Ved, at jeg ikke har krav på det mindste; ikke har ret til at bede dig om det mindste, nok nogensinde igen; men jeg elsker dig, helt ind i min kerne, og jeg beder til, at du kommer tilbage.

Ved ikke hvad der er at sige mere; du er mit livs kærlighed; jeg ville give verden for at få dig, og der er ikke det, jeg ikke ville gøre for at få dig hjem, bygge verden med dig, og skabe mening, med hvert eneste åndedræt, til det sidste blev slukket.

Jeg ville gøre alt for dig; du er alt hvad jeg har drømt om; jeg ville give dig alt hvad der stod i min magt, ikke bare praktisk, men for at gøre dig lykkelig. - Din lykke ville være min, fuldstændig og totalt.

Ved ikke hvad der er at sige mere end det; jeg vil kun din lykke, og jeg ville bryde verden flad for at give dig den.

Ved ikke hvor du er henne nu; hvem du er sammen med, om du er lykkelig - verden omkring mig fortæller mig, at du er glad, og det håber jeg, men.. Hvis du har brug for mig, så er alt hvad jeg har dit.

Jeg var ikke klar før; men jeg er så klar som jeg nogensinde bliver; jeg er her, jeg er din, hvis du vil være her, hvis du vil hjem, hvis du vil være vores Os.

Ved jeg ikke har krav på noget, men jeg tror du kan mit nummer endnu; nu, senere, om nogensinde, så er jeg her.

Semper Fi Linea

Simon