Læs dagbog

Fragment af en hverdag: har smidt min computer ud gennem døren, halvvejs sparket og kastet, den pissede mig af.

Nuvel, afhængigheden af nettet er den samme, så tabletten bliver sat op i dens sted. Monteret; ledninger, mus, keyboard strøm, og en kold cola til at hygge med.

Ind på Reddit for at være klog at høre på.

Finder en post, jeg kan brillerer i, en god en, en hvor jeg virkelig kan flashe mit intellekt og fremstå som geni (en yndlings sport).

Skal netop til at begynde at skrive, da min fod rammer et og andet under bordet. Jeg skubber det væk, med det resultat, at hele bordet braser resolut sammen under mit setup.

Tablet, mus, telefon, keyboard, stryger ned af bordpladen, forfulgt, i samme sekund, af colaen, der, på bizar viis, formår at lande så den tømmes totalt ud over alt mit samlede og tilbageværende hardware.

Jeg sidder som frosset. Colaen skummer op, skærmen på tabletten blinker i alle regnbuens farver, imens lyset i keyboardet blinker forvirret, inden det hele, med en knitren, slukkes i skrækindjagende sort.

Sidder lidt, konstaterer at den er død, tænker at tage en tår cola for at berolige nerverne, den ligger imidlertid som et ligklæde over hardware for et par tusinde, så jeg sænker hovedet, og tænker; ok, intet er så skidt, det ikke er godt for noget; jeg skulle også ha' ryddet op i haven, som de første dråber rammer mit tag..

Det er fem minutter siden, det pisser ned udenfor, jeg er mere eller mindre fanget i mit tortur bur, uden det mindste at tage mig til, og jeg er tørstig.

Det er så fedt, når universet på en gang omfavner én og kvæler alt liv ud i samme ombæring...