Kære Søren (Pind)!
En side i dagbogen ""
Skrevet af SimonSaiz2 24. november 2018 08:20
Kære Søren!
Du var fed nok på TV da du snakkede om ham "Våben-Palle" - du gjorde et godt indtryk - sympatisk endda - men med dit indlæg i Berlingerne her D. 24/11'e..
Du er godt klar over, at hvis vi, på nogen måde, skal have en chance i det her land, både som borgere i Danmark, og i et multikulturelt samfund, så skal der, eddermaneme, bygges broer, og ikke graves grøfter..?
Du ved godt hvad der sker hvis man trænger et dyr op i en krog, ikk'? - Det kæmper til døden, som det nu har lært og kan. - Hvis du, og dine på Borgen, ikke engang kan give rum til en mand, der vil videre, frem og væk fra sin mørke fortid, hvordan.. Fanden skal vores nye frænder og medborgere så, på nogen måde, kunne nærme sig os..?
Ved godt, det ikke er det, der er tanken med din retorik, på overfladen, men i dybderne, og for dem, der er det "Endnu et had". - Et had, du, fra din magtposition, på ingen måde må give efter for, ikke på den måde.
Vi skal være her sammen, og hvis du tager muligheden for gulerod væk, og kun vil piske dem til at indordne sig, så har du trængt dem op i en krog og dermed uden for pædagogisk rækkevidde. - Siger ikke, at det ikke hjælper at sætte tingene lidt hårdt mod hårdt - for de, der kan klare det - men rammer du de forkerte - og det gør man, ufravigeligt, når man skriver, eller lovgiver hårdt, til et helt land; så "presser du dyret op imod krogen", og så er alt tabt. - Hvor skal de gå hen, hvis vi markerer, at det er DEM vi ikke vil ha', og ikke deres kriminalitet..?
Tror du, de flytter hjem..?
Holder problemerne op..?
Nej.
De forsvinder ud og væk fra vores rækkevidde, og så gør disse fortabte mennesker, 100%, som DE vil, i VORT land, uden at VI får det mindste at skulle sige til det.
Hårdt mod hårdt.. Et øje for et øje.. - De ting hjælper intet. Ingenting; de får ting til at brække, og de gør hele verden blind.
Du er/var, repræsentant for Staten. - Du har magt. Hvis DU ikke tror på, at vi kan nå til et punkt hvor vi kan leve i fred og fordragelighed, også med de, der er anderledes end os, hvem.. Fa'en skulle så bygge broerne..?
Det er nemt at være hadefuld; alle har fejl, alle er svage, og så mange bliver hårde, og onde, i en verden hvor folk ikke har nok. - Se på alle andre steder end lille Danmark; Øst-europa, Afrika, Mellemøsten.. SÅ mange steder, der har de ikke en skid, og de bliver nød til at overleve til trods; det gør verden hård, og ond. - Der skal vi ikke hen. Ikke i Danmark. - Ja, vi må - og skal - melde klart fra over for de, der skider på os, men vi må, fanme, også åbne vores hjerter og vores sind, og samfund, over for de, der ønsker at vende tilbage til os!
"Den Barmhjertelige Samaritaner". - Essensen af VOR kultur. Essensen af det, der har skabt VOR velstand; Humanismen, med rødderne dybt forankret i Kristendommen, der siger; "Elsk din næste, som du elsker dig selv.".
Nej, vi skal ikke finde os i, at fremmede kommer hertil for at røve og bedrage; der har vi krav og ret til at sætte en fod ned, MEN når DE rækker ud til OS..?
Jeg kan love dig, ven; hvis vi ikke retter ind, over for os selv, og fra os selv, og tager bladet fra munden og byder de, der ønsker at være en DEL af vort fællesskab Velkommen, så taber vi ikke bare dem, vi taber alt hvad der gør vort land til det, det er.
Vi må elske vor næste som vi elsker os selv, ELLER, i det mindste, tolerere det, vi ikke elsker.
Nedim har en broget fortid, men han ønskede at komme tilbage; at være en del af os, vort fællesskab, og BIDDRAGE til det.
Skulle han afholdes fra det, for sin fortid..?
Skal du dømme ham, og de, der, som ham, ønsker fred i vort samfund..?
Skal han måles og vejes på hans fejl?
Eller skal hans minde være omgivet af respekt, af forståelse og af kærlighed, fordi han - imod alle sine odds - var modig nok til at træde ud af sit mønster, og søge os, så han kan være en inspiration..?
Hvilket vue skal han ses i?
Og hvilken fremtid ønsker du for vort land?
Du er vigtig, Søren, og du har et kæmpe ansvar; pas på, at du forvalter det ordentligt; du og dine på borgen.
Simon