Læs dagbog

Jeg har ikke grædt i dag. De gange, hvor det måske var ved at være tæt på, skete der noget andet, der distraherede mig. Det er lidt forvirrende, men også lidt betryggende. Jeg tænker mindre på min ekskæreste. Jeg tænker mere på mig. Det er godt. OG: jeg får rakt ud. Ringet op. Skrevet en besked. Gjort opmærksom på mig selv og min eksistens i stedet for at gemme mig. Jeg har lidt nemmere ved at trække vejret dybt. Jeg kan stadig ikke sove midt på dagen, men det er måske et godt tegn. Her roder stadig og jeg udsætter stadig at gøre noget ved det, men heldigvis kan jeg hjælpe andre. Det kan jeg jo lige så godt. Og så har samvittigheden det også bedre. Yes.