Læs dagbog

Mor, du er aldrig blevet glemt, jeg ved du er deroppe et sted, og holder øje med mig.
Du var ikke bare min mor, men også min bedste veninde, jeg kunne fortælle dig alt og havde ingen hemmeligheder.

Til December, er det 9 år siden du døde, men det er stadig i min hoved, den nat, den nat du sov ind, den nat glemmer jeg aldrig. Jeg holdt håbet oppe, da alle andre gav op, du havde stadig mig, som troede det hele nok skulle gå igen, men du gav selv op.

Alt var et stort kaos efter din død, kunne ikke magte, hverken bedemand eller præsten, derefter, men præsten, fik mig alligevel til at åbne øjene, for som han sagde " Det er okay, at være sur på gud" Selvom det var svært i starten, så fandt jeg vejen.

det hele gik dog helt i kaos, jeg har kæmpet, grædt, følt vrede, følt had, har været helt nede, hvor jeg ikke troede jeg kunne komme, Men jeg er en fighter.

Der er mange spørgsmål, jeg venter og ser hvad morgendagen bringer.
Selv du er savnet, så er der lys på min vej, jeg har far, og jeg ved han altid vil være der for mig, det samme med Heidi.

Alt hvad jeg egentlig ville sige er:

Jeg elsker dig mor