Læs dagbog

Jeg fik lige lyst til at stikke hovedet frem og sige hej, fik lyst til at skrive, fik lyst til at læse dagbøger og skrive selv.

Allerførst, jeg har det godt, det er 2 år siden jeg var indlagt, egentlig vil jeg bare kunne ligge de år væk og glemme dem, det kan jeg bare ikke. Der er så meget i det, ting jeg husker, ting jeg ikke husker, ting som er vigtige for mig. Jeg får endelig det rigtige medicin, det kan jeg mærke, selv om jeg har taget meget på, som faktisk gør ret ondt på mig, fordi jeg husker den slanke pige, og jeg er ret glad for medicinen, selv om jeg skal sluge meget.
Jeg er begyndt og tænke hvad jeg propper i hovedet, fordi mit kolesterol er steget og blodsukkeret ser heller ikke så godt ud. Men jeg kæmper for at få noget rigtig mad og forsøge at tabe mig, lidt af gangen og ikke bare skære alt fra.

Man kan få lidt men efter en depression og nu jeg har haft en del depressioner hvor jeg har været ret meget nede i dybet, så er det klart jeg er mere træt, kan ikke overskue tingene, men jeg får hjælp, i form af bostøtte og de forsøger at guide mig igennem ugen.
De er virkelig gode og føler selv at jeg kommer igennem tingene, når angsten buldre derud af. Jeg får medicin mod angst, men har stadig noget, og mit nervesystem kommer hurtig i alarmberedskab. Det er svært at komme ned af bakken, så jeg kan slappe af.

Nå jeg kom lidt rundt, og fik skrevet meget. Så nu vil jeg slutte, håber jeg kan begynde at skrive lidt mere dagbog.
Det kunne være rart.