Læs dagbog

Ufrivillig isolation.
Det er en del af depressionens plan mod mig.


Jeg ligger i min seng. Lyset er slukket og gardinet rullet for.
det er allerede mørt udenfor, så det hjælper ikke spor

Jeg ligger med dynen trukket helt op under ørene. Jeg har øjnene åbne, selvom det kan være svært at fornemme i mørket. Det er fredag og der er igen fest på skolen.

Jeg tog som sædvanligt ikke med.




Jeg vil hellere ligge her alene, i mørke og i stilhed.

Ikke. Et. Ord.

Jeg ville gerne være sammen med alle de andre.
Have venskaber som alle de andre har.
Jeg ville så gerne være normal som alle de andre
og være glad... som alle de andre.

De syntes jeg er underlig. Fordi jeg ikke havde overskud til at socialisere mig med nogle, gik jeg i dybden med lektierne.

Indtil jeg til sidst heller ikke kunne det mere.

De spurgte ”skal du med til festen i aften? Eller skal du bare hjem og lave lektier”




De skulle bare vide. Jeg blev liggende her.
Fredag
Lørdag
Søndag
Kunne ikke komme ud af sengen mandag, selvom jeg slet ikke sov den nat
Orkede slet ikke tirsdag
Onsdag vågnede jeg slet ikke op
Torsdag var der samling på skolen. Det kunne jeg ikke overskue.
Fredag gav jeg op igen. Jeg ville lægge mig i mørket. Men jeg lå her allerede