Læs dagbog

Jeg er gået i hi, hvilket åbenbart er min reaktion på at være stresset over de livsbeslutninger, som jeg står overfor at skulle tage. Kæreste er syg og jeg står derfor for de fleste kedelige huslige pligter, hvilket får mig til at føle mig som en udtværet mor-type med sjusket knold i nakken og med madpletter på min skjorte.

Jeg er hele tiden bange for, at jeg på en eller anden måde får stødt kæresten fra mig, og jeg er pinligt bevidst om at hvad jeg gør.
Det er egentlig anstrengende at skulle slappe af, for jeg kan ikke finde ud af at finde en balance imellem at man skal date hinanden hver dag, og samtidig lave aftensmad og vaske beskidt undertøj og sokker. Det hænger på en måde bare ikke sammen. Jeg ville nok ønske, at jeg havde mere ro i mig selv så jeg ikke var så bange for at det jeg tilbyder ikke er nok.

Jeg skal have booket en ny session ved min psykolog, for der er mange ting, som jeg gerne vil tale med hende om. I dag begyndte jeg at google brystreduktion, og fik en overvældende trang til helt at få fjernet lortet og være en fladbrystet intet-køn i stedet. Jeg ved virkelig ikke hvorfor det er begyndt at genere mig så meget at jeg har en krop, men det gør det.
Det kan godt være, at det her noget at gøre med den grimme oplevelse jeg havde i December, for efter der har jeg virkelig gjort mit for at blive en ret trist version af mig selv. Jeg ville ønske at jeg kunne isolere mig selv og stadig få noget ud af livet, men de to ting er uforenelige.
Jeg savner at være vibrerende og ikke bare en asocial kogekone, der lader som om hun lever igennem et simulations computerspil...