Læs dagbog

Uff, hvor er det blevet koldt - vinteren er snart over os og jeg kan virkelig ikke lide det. Det er som om jeg er allergisk overfor kulde, jeg kan ofte gå helt i sort og kan mærke at depressionen lurer i november og december.
Derfor har jeg taget konsekvensen af det; jeg rejser til de varme lande i midten af december og bliver væk indtil det sene forår. Jeg er sådan set fritstillet til at gøre det, fordi jeg er på førtidspension.
Det er en mestringsstrategi af min sygdom, og den virker og har virket de sidste 6 år. Jeg er lykkelig for at jeg overhovedet kan gøre det med den psykiske sårbarhed, som nok altid vil følge mig-
At ligge på stranden til jul og nytår er nok det eneste jeg skal til at begynde med. Når jeg har fået nok af det(det punkt er svært for mig at nå), så skal rejsen udmynte sig i en mere kulturel retning. Er specielt glad for templer og gamle ruiner - i det hele taget interesserer arkitektur mig meget.
Endnu er hele rejsen ikke planlagt, jeg plejer at købe en retur billet til Bangkok, for så at tage den derfra. Jeg får i den grad udlevet min Wanderlust i disse måneder jeg er væk-og kan komme hjem med fornyet energi og mod på tilværelsen.
Jeg glæder mig som et lille barn til jul - bortset fra at jeg altid melder mig helt ud af juleræset. Vil ingen gaver have, og giver heller ikke selv julegaver. Derimod har jeg altid gaver med hjem til min nærmeste, så det er vel en slags forsinket julegave, næsten 5 måneder efter jul.
Min familie har forlængst accepteret, at det her er den måde jeg gør tingene på. Jeg er godt bevidst om, at ved hvert tilvalg er der også et fravalg. Jeg vælger familiehyggen fra, hvilket dog ikke er der store afsavn. Jeg ved de har det godt og hygger sig med hinanden, det er nok for mig at vide. Derimod vælger jeg troperne til - det er et fantastisk tilvalg og kan opfordre folk, der har muligheden, til at springe ud af det.
Jeg får det altid både psykisk og fysisk bedre ved at være derude; tror bla. det har noget at gøre med de økologiske ingredienser, som de for det meste bruger i deres madlavning.
Desuden plejer jeg at tabe mig derude, ofte en buksestr. eller to - jeg man kommer hjem i skarp for lige klar til den skønne danske sommer.
Jeg elsker nemlig Danmark, og specielt København, om sommeren. Jeg føler, at det er her jeg hører til i sommerhalvåret.
I Danmark er jeg meget optaget af at lave frivilligt arbejde med psykisk sårbare og heldigvis er den organisation, som jeg er tilknyttet, meget forstående overfor min situation og accepterer, at det er sådan at jeg vælger at leve mit liv. Jeg er superglad for, at de er så rummelige og forstående.


Let the WANDERLUST begin.