Læs dagbog

Kære Familie

En side i dagbogen "Linedans med livet"
Skrevet af Zju 1. december 2015 12:30

Kære Familie

Ku’ vi overveje – og jeg ved godt, det er egoistisk og sk*de tarveligt at bede om noget for min skyld – men ku’ vi måske aftale at holde op med at fordømme hinandens valg?

Ku’ vi måske overveje at holde op med at behandle mig som et andensrangsmenneske, bare fordi jeg træffer andre valg end jer?

Huh? Ville det være så svært?

Og hvis ikke I vil være med til min aftale, må jeg så godt få lov til at melde mig ud af det her bånd, jeg er født ind i? Sådan – helt ud? Som I ”jeg vil faktisk godt have lov til at holde jul og nytår uden jer, når I alligevel er r*vstrenge altid”?

Jeg er træt og sur og vred og ked af det. I er p*ssetarvelige og jeg gider helt ærligt ikke skulle kæmpe mod jer også. Jeg har udfordringer nok i mig selv og min spasserhjerne. Capish?

Jeg er helt ærligt ikke indstillet på, at I skal blive ved med at holde mig nede. I må træffe et valg. Jeg vil ikke være med mere – ikke på de her vilkår. Jeg skal videre. Med eller uden jer.

Lad mig vide, hvad I når frem til. Hellere i dag end i morgen.

Kærlig hilsen jeres møgumulige datter/søster