Læs dagbog

Tivoli

En side i dagbogen "Linedans med livet"
Skrevet af Zju 20. oktober 2015 15:33

Tivoli

Det er så rart at være her
Blomsterne, stierne, ballonerne
Alene, rolig, glad

Jeg køber en candyfloss og glæder mig som et lille barn
Det søde vat får mine tænder til at hvine
Hvordan har jeg nogensinde kunne udholde den smag?

Forventningsfulde øjne i vognen mod toppen af rutsjebanen
Blanke af rædsel på den barske vej ned
Jeg græder af grin på kanten af panik

En regndråbe lander på min kind
Det er ikke fair, jeg havde sådan glædet mig
Måske jeg bare skulle gå hjem

Karrusellen lokker med livlige smil
Jeg springer på - rundt, rundt, rundt
Kvalmen rammer mig, det burde jeg have vidst

Jeg bukker mig ned og plukker en rose
Tornene stikker og et blad falder af
Det er mærkeligt, den dufter ikke af noget

En sidste tur og så må jeg hjem
Før ansigterne begynder at flyde sammen foran mig
Jeg skutter mig og tager tilløb

Udsigten fra ballongyngen er vidunderlig
Selv i regnvejr er den levende, berigende, smuk
Jeg mærker et stik i siden, hvem sparker?

Bang!

Kommentarer fra andre brugere

Lad være med det!

Skrevet af Findesigge, 20. oktober 2015 17:23