Læs dagbog

Min eneste længsel

En side i dagbogen "TRÆT"
Skrevet af altidalene 11. februar 2017 20:48

Jeg ved ikke, om man overhovedet må skrive det her, men mit eneste, eneste ønske er, at dø. Jeg er så træt og syg og ulykkelig og alene.
Det liv jeg lever er ikke til at holde ud, jeg har det næsten hver dage som om, at jeg ikke kan klare det mere. Er så ked af det hele tiden og magter ikke min familie, der er extremt egoistiske. Jeg kan bare ikke mere. Men jeg skal jo. Skal, skal, skal....evig og altid krav og pligter og hensyntagen til andre, der aldrig tager hensyn til mig. De kunne fandme ikke være mere ligeglade om de så fik penge for det. Jeg er en slave, der hjælper og knokler for dem uden at få det mindste igen. Alene som en øde ø, er jeg. Altid. Har ingen, jeg tør fortælle mine tanker og følelser til, de ville ikke forstå man kan ønske døden mere end noget andet, at man kan være så ulykkelig og ensom som jeg er. Tag dig sammen, ville svaret være- tagig sammen ..og det er jo præcist hvad jeg gør dag ud og dag ind. Lever for dem, tager mig sammen for dem. Smiler selvom smerten skriger indeni. Min eneste, eneste længsel er, at sove for evigt og aldrig mere vågne...

Kommentarer fra andre brugere

Jeg kan desværre godt genkende nogle af dine tanker, som jeg også har haft. Når man har det sådan, har man det ikke godt. Håber rigtigt meget, at du har nogen - en, du trods alt har tillid til - at tale med, ligesom jeg håber, du tager vare på dig selv. Du er det værd.

Skrevet af Anonym, 11. februar 2017 22:57

Kære altidalene

Det gør mig ondt at høre at du har det sådan. Personligt syntes jeg at der skal være plads til den slags her. Men jeg er så også ret ny her. Jeg synes at det er godt at i det mindste får den slags skrevet ned i stedet for at sidde selv med tankerne og følelserne.

Lige meget om du har nogen at dele dine frustrationer med, så kan jeg kun anbefale dig at tage kontakt til livslinien. Jeg har haft og har stadig glæde af at snakke med dem. Både på deres chat men også over deres beskedsystem. Det er rart at have nogen at læsse af på som ikke dømmer en, tager en alvorligt og faktisk forsøger at hjælpe.

Håber det bedste herfra.

Skrevet af FortabtJyde, 12. februar 2017 11:32

Det er OK at sige fra over for en egoistisk familie. Det gjorde jeg, og jeg har det godt med det. Selv om jeg må leve med at ex-familien har stemplet mig som psykisk syg. DE må nu leve med at den ældste datter (vi var to halvsøskende) har taget definitivt afsked med dem.

Har du overvejet om din familie måske er ramt af narcissime? Det er der nogle familier der er, og det kan ofte følges tilbage i fortiden, og skyldes omsorgssvigt der går flere generationer tilbage. Hvis man uheldigvis er havnet i en sådan familie, er der kun én ting at gøre: Kom væk i en fart.

Hvis du nu skrev et brev til din familie hvor du forklarede at du ikke længere ville stå til rådighed for dem. Hvis de reagerer med at gå i forsvar og påstå, at det er dig der er problemet, og at du altid er negativ osv., så er der stor sandsynlighed for at at din familie er ramt af narcissisme. Det er nemlig karakteristisk at man i sådanne familier totalt afviser at der skulle være noget som helt galt.

Held og lykke med det hele. Du fortjener at leve et godt liv :-).

Skrevet af mlp10, 16. februar 2017 06:52

TAK til Jer alle. Hvor er det berigende at læse hvad I skriver. I er meget empatiske. Tak fra hjertet.

Skrevet af altidalene, 16. februar 2017 22:55