Læs dagbog

Jeg er fandme så ond

En side i dagbogen "TRÆT"
Skrevet af altidalene 16. februar 2017 12:42

Jeg er fandme så ond så det er uhyggeligt..skal deale med en dement person hver dag og det er umuligt at leve op til alle de krav og pligter. Jeg er syg som ind i helvede både fysisk og psykisk så jeg MAGTER det IKKE. Hun er så sød og kær og jeg burde være så sød og tålmodig og blid og rummelig og tålmodig.. jeg magter det ikke.. hun gør alt forkert og ødelægger ting osv osv. Jeg er det ondeste svin, at jeg ikke bare kan være sød ved hende hele tiden istedet for at være i den belastning hun er blevet i den praktiske verden. Jeg elsker hende højt og inddrligt, men er ikke altid så sød som jeg gerne ville være. Tag mig ud af dette liv- jeg magter det ikke. Lige nu sidder jeg bare og tuder, som altid efter eet af mine onde hysteriske anfald, der i virkeligheden er inderlige SKRIIIIIG af afmagt . Hjælp mig Gud, ville jeg skrige, tag mig ud! Men når man ikke tror på gud, ville det jo være tåbeligt. Undskyld. For alt.

Kommentarer fra andre brugere

Jeg synes ikke du er ond- du er et presset menneske, og selvom du ikke kan leve op til dine egne moralske regler, så gør du det bedste du kan, i den situation du står i. Håber du kan komme af med dine frustrationer - jeg selv benytter havet eller skoven.- og indimellem også Gud.

Skrevet af Anonym, 16. februar 2017 19:31

Tusind tak, Dinnabo..fik lidt tårer i øjnene, da jeg læste det du har skrevet..ja, jeg råber jo også til Gud når det brænder helt sammen indeni, så jeg tror jo nok trods alt på, at der findes en gud ;-)

Skrevet af altidalene, 16. februar 2017 22:52

Du tror måske ikke på Gud.
Men Gud tror på dig.

Det er ikke nemt at være noget for mennesker som har det skidt.
Og selvfølgelig er du nødt til at reagere på det du oplever.
Ellers kunne du jo lige så godt være en maskine...

Husk dog altid at gemme på de små succeer du oplever...
De gør tit det hele værd.

Jeg tror at du gør rigtig meget godt.
Husk at gøre godt for dig selv også.


Vi deler vist nogle følelser, eller måske symptomer...
Noget af det du skriver, kunne jeg selv have skrevet.


Pas på dig,
kh.

Skrevet af Bipolarix, 17. februar 2017 01:10

Tak skal du ha', Bopolarix. Jeg genkendte også en del i dit seneste dagbogsopslag. Det er skønt, når nogen sætter ord på ting man selv indeholder eller oplever..ikke skønt for dem selvfølgelig,hvis det er dårlige ting, men det hjælper og trøster lidt at vide man ikke er helt, helt alene. Og ja - Gud tror på os. Det vælger jeg at tro på. Også når man braser sammen som menneske.

Skrevet af altidalene, 17. februar 2017 01:23