Læs dagbog

Skyld og selvhad

En side i dagbogen "TRÆT"
Skrevet af altidalene 18. februar 2017 09:42

Jeg har i mange år sagt, at hvis jeg skulle have et mellemnavn, der helt og holdent beskriver min indre kerne, skulle jeg hedde K. Skyld Jensen! Er vokset op med to emotionelt svage forældre. De var rare og milde, og specielt min far, var så sød og rar- jeg elskede og beundrer ham meget for hans væsen og karakter. Men der var eet signal altid: at jeg SÅREDE dem og gjorde dem kede af det når jeg....ja, bare var migselv..de seneste år har jeg set diverse reklamer på tv, hvor børn eller teenagere har sagt "grimme" ting til detes forældre, som i reklamerne bare ryster på hovedet eller smiler, helt upåvirkede! Selv nu, hvor jeg er den voksne og ikke unge alder, føler jeg undren over det. For alt hvad jeg sagde, der var NATURLIGT for et barn eller en oprørsk teenager, gjorde SÅ ondt på mine forældre. Min mor har grædt en million gange (gør det stadig, hvis jeg siger noget, hun ikke kan lide at høre, helt normale ting, ofte aner jeg slet ikke hvad jeg nu har gjort forkert). Jeg har en indre kerne af inderligt, inderligt selvhad efter den opvækst. Er fandme så selvudslettende, at hvis jeg bare kunne opløses/forsvinde, ville det være bedst. Jeg føler mig stadig som et grundlæggende ondt, ondt menneske bare jeg udtrykker det mindste ønske eller gud bevares, et behov. Haha, nu griner jeg helt ved tanken, fordi den er så vildt absurd -tanken om, at jeg kunne formulere et behov og blive HØRT i det, set i det. NOT happening. Hvorfor hulen sidder ens barn- og ungdomstid så dybt i een, vi er så formede af det. Selv terapi mv. har ikke kunnet ændre mine dybtliggende mønstre og følelser og selvbillede. Det er grundprintede mønstre. Mine handlinger kan jeg styre i nogen grad(ikke nær altid), men det andet ligger på rygraden, autopiloten. Skyld, skam og selvhad. Det er bagagen. Kun jeg kan ændre mine mønstre, og jeg arbejder på, at tænke sandhed og rimelighed ind over automatik- følelserne. Rimelighed har også jeg ret til.

Kommentarer fra andre brugere

Hej altidalene

Ja, det er skræmmende, som barndommen og dens påvirkning kan sidde i en selv mange år efter. Jeg kender det godt fra mine egne forældre. Jeg har heller ikke løsningen og ved ikke, hvordan man bedst arbejder med at ændre mønstrene, men jeg ville bare sige, at du ikke er alene. Det er flot, at du bliver ved med at prøve og arbejder på det. Måske en dag det lykkes at blive fri for skyld. Det håber jeg for dig.

Kh jhn

Skrevet af JHN1, 18. februar 2017 11:29

Hej altidalene,

Hvor kan jeg også bare genkende det du skriver. Min mor tålte heller ikke kritik , og kritik kunne bare være, at jeg havde en anden holdning end min mor . Mange gange vidste jeg hrller ikke, hvad jeg havde gjort forkert. Min far sagde altid, at det var synd for min mor og at jeg skulle undskylde , så det gjorde jeg jo ofte for husfredens skyld. Jeg er nok blevet lidt følsom overfor skæld ud på den baggrund.

Jeg er heldigvis ikke sp tynget af det idag , men jeg har da været det. Jeg ved, at hun ikke havde det godt i perioder og at hun var svag, som min far forklarede mig , og jeg var stærk , sagde han . Og det har jeg så troet på, for sådan føler jeg mig også , heldigvis :) hun kunne lige så godt have fået mig ned med nakken .

Ja, det kan være et stort arbejde at få ryddet op efter en skidt barndom , men det kan godt lykkedes . Det har hjulpet mig meget som voksen at vide, at min mor var depressiv og havde et sart sind, for det vidste jeg ikke som barn, at hun ikke altid magtede det anderledes . Hun havde selv haft en meget dårlig barndom som hun kæmpede med . Og så husker jeg på de gode ting ved hende og barndommen i stedet for at fokusere på det dårlige . Det har hjulpet mig meget . Sket er jo sket , og mit selvværd fejler heldigvis ikke noget idag . Og jeg har formået at opdrage mine egne børn, så de er meget fortrolige, for de ved, at de bliver respekteret for lige dem som de er :)

Jeg håber, at du også får det bedre med de tiltag du gør dig :) held og lykke med det, det skal nok lykkedes :) kh mosi

Skrevet af Mosi123, 18. februar 2017 18:29

Hej JHN og Mosi123.
Tusind tak for Jetes svar. I er søde og kloge og det både varmer og støtter, det I har skrevet. Jeg føler mig ikke så alene nu.

Skrevet af altidalene, 25. februar 2017 21:53

Hej igen , og tak for din søde hilsen tilbage :)

Godt at høre, at du kunne bruge det:) du er bestemt ikke alene .

Pas på dig, kh mosi

Skrevet af Mosi123, 25. februar 2017 22:12

Udskriv

Tip en ven