Læs dagbog

Jobcenter - et spørgsmål til folk derude

En side i dagbogen ""
Skrevet af audrey 13. februar 2020 11:49

Jeg ved ikke, hvad der er kutyme i et jobcenter, og hvad der normalt bliver snakket om med en sagsbehandler. Jeg er ny i det her. Har været sygemeldt i omtrent et halvt år. Depression, skizo-affektiv psykose, OCD og spiseforstyrrelse er mine diagnoser. Og det er tydeligt at mærke på mig og kan ses på min udstråling.
For en halv måned siden var jeg til anden samtale i jobcentret - desværre kunne min kontaktperson ikke komme ligesom sidst. Jeg havde dog forberedt mig på de ting, der stod i indkaldelsen, vi skulle tale om.
Samtalen forløb ikke helt, som jeg havde forventet.
Min sagsbehandler stillede mig nogle, i mine øjne, meget personlige og nærgående spørgsmål.
Hun spurgte mig om, hvilken spiseforstyrrelse jeg har (det er tydeligt, jeg er undervægtig), hvilke OCD tvangshandlinger jeg har, hvorfor jeg selv mente, at jeg er depressiv, og om jeg overhovedet får noget ud af at gå i behandling hos OPUS.
Jeg svarede på spørgsmålene til en vis grænse, da jeg som sagt er ny i dette system og ikke ved, hvad der er almindeligt. Jeg sagde flere gange, at hun var velkommen til at indhente statusrapport hos min kontaktperson, da de er bedre til at svare på disse spørgsmål, og at det var svært for mig at være i hele denne situation (det virkede hun lidt uforstående over for).
Jeg synes, det var en bizar samtale. Jeg har mødt kvinden to gange og føler mig slet ikke tryg nok ved hende til at udpensle så personlige detaljer om min sygdom.
Hun er ikke psykolog, så hvad skal hun bruge de detaljer til? Hun forstår jo ikke omfanget og burde vide, at en depressiv person med en spiseforstyrrelse sjældent er et “pålideligt vidne”. Alt er sort-hvidt i mit hoved. Min kontaktperson er også meget uforstående over for de spørgsmål, jeg blev stillet.
Det er svært nok i forvejen at dukke op til samtaler i et jobcenter, og hvis man så også samtidigt skal bore i det, der gør allermest ondt, er det da helt uhensigtsmæssigt!

Så her er mit spørgsmål - er det mig, der er sart, eller er det almindeligt i et jobcenter at skulle forklare så detaljeret om ens psykiske sygdom? Hvad er jeres oplevelser i et jobcenter?

Kommentarer fra andre brugere

Det er normalt i starten. De spørger om meget personlige ting så de kan få flest muligt oplysninger i din sag. Se hvordan du ser verden og dig selv. Synes ikke du er sart, men du skal nok forberede dig på mere af samme skuffe.

Skrevet af Noralie90, 13. februar 2020 13:56

@Noralie90
Tak for svar :-) Synes bare, det er lidt mystisk, at hun spørger mig om, hvorfor jeg mener, jeg er deprimeret. Hvis det var så enkelt at svare på, ville mit liv nok se lidt anderledes ud. Det er vel derfor, at hun kan indhente status, journaler og rapporter fra mit behandlingssted - netop, så jeg slipper for at sidde i en ubehagelig situation. Kan heller ikke se, hvordan det er relevant, om jeg har anoreksi, bulimi eller noget helt tredje - eller forstå, hvorfor hun skal kende til mine OCD ritualer. Men nu er jeg i det mindste forberedt på til næste møde, at jeg skal svare på nogle spørgsmål, som gør mig meget utilpas at tale om...

Skrevet af audrey, 13. februar 2020 16:08

Du skal lægge alle kort på bordet - alt. Holde du noget tilbage, gennemskuer de det, og det betragtes som modarbejdelser idstedet for medspiller. Forvent at der er stor skift i jobkonsulenter. Derfor - Hvis du har en tillidsperson, så medtag vedkommende til møderne, som kan hjælpe med at holde rede i hvad der er sagt. Husk så, at det sagte kan være glemt til næste gang, hvis du sidder foran et nyt ansigt. De har ganske vist notatpligt, men ikke alt hvad du siger, bliver medskrevet.

Skrevet af Åsa, 13. februar 2020 16:35

Jeg har ingen erfaringer med det, da jeg ikke havde fået diagnoser endnu dengang jeg blev jagtet rundt af jobcenter, men jeg synes det lyder ubehageligt det du beskriver.
Jeg ville godt nok også være ked at at skulle sidde og udpensle ocd-handlinger og spiseforstyrrelser til en helt fremmed person der som du også skriver - ingen uddannelse har i at forstå disse ting, det synes jeg lyder enormt utrygt og grænseoverskridende på den dårlige måde, - uanset om de så har lov/ret til det eller hvordan.
Mit bedste råd er at få en bisidder med, hvis kontaktpersonen har for travlt eller er for ustabil, er det så ikke muligt at få en anden person med, du må virkelig understrege for dem i behandlingssystemet, at det er vigtigt du ikke sidder dér alene og skal redegøre for alle de ting, det lyder da lige til at få det værre af og det var jo ikke meningen.

Skrevet af Skovtrolden, 13. februar 2020 17:59

Hej audrey

Jeg husker det også, som at min sagsbehandler spurgte om en masse personlige ting.Jeg tror, det er, så de bedre kan "placere" dig i det rigtige forløb. Hvorfor de skal have det så detaljeret, ved jeg dog ikke.

Jeg håber, at din kontaktperson kan komme med og styre samtalen lidt mere, så du kommer til at føle dig mere tryg.

Kh jhn

Skrevet af JHN1, 13. februar 2020 18:05

Ja, glemte at sige, at der er stor kvalitet i ubudet af jobkonsulenter/sagsbehandlere. De kan være alt fra uddannede socialrådgivere til kontoruddannet personale og ingen af dem har lægefaglig viden. De kommer ganske vist på nogle kurser, men som sagt, så er de ikke sundhedspersonale. Det er et meget stort problem, når man skal forklare sig, at de ikke fatter alvoren af det sagte.

Hvis du er sygemeldt så få en erklæring fra læge/psykolog/psykiater. Men det er ingen garanti. Erklæringen læses måske af deres sundhedsfaglige kosulent som dog typisk er læge. Men denne læge ser dig aldrig og de konkluderer, som det de er, en skrankepave.

De vil derfor være super godt for dig at have en bisidder med.

Skrevet af Åsa, 13. februar 2020 19:15

Da jeg spurgte min sagsbehandler i starten om hvorfor de skulle vide alle de ting om mig fik jeg svaret “så vi kan hjælpe dig bedst muligt” og efter en del år i systemet må jeg indrømme at hun havde ret. Det går så meget nemmere når man lægger alle kortene på bordet og siger tingene som de er. Også de ting man er utrygge ved eller ikke bryder sig om

Skrevet af Noralie90, 13. februar 2020 21:17

Tusinde tak for jeres svar - det betyder meget. Er som sagt ny i jobcentersystemet, og jeg kender ikke andre, der har været sygemeldt med psykisk sygdom, så det er “dejligt” at få jeres alles inputs og også blive bekræftiget i, at det ikke bare mig, der er sensibel.
Jeg vil sørge for fremover, at enten min kontaktperson eller en anden bisidder tager med mig, så jeg ikke ender i en situation, hvor jeg bliver mere utilpas, end jeg ville være i forvejen. Og så tror jeg også, jeg vil være lidt mere insisterende på, at sagsbehandleren kan indhente statusrapport fra mit behandlingsteam, hvor mine symptomer og fremskridt er nøje beskrevet.
Rigtig god aften til jer alle sammen og de bedste hilsener fra mig.

Skrevet af audrey, 13. februar 2020 22:05

Udskriv

Tip en ven