Læs dagbog

Jeg har oprettet den her dagbog, fordi jeg har en masse jeg gerne vil fortælle. En masse jeg aldrig har fortalt nogen. Jeg håber at jeg ved at få det hele ud, måske kan få det bedre.

Jeg blev sygemeldt for ca. 2 måneder siden. Følelsen af ikke at være god nok havde været der længe, trætheden, den manglende evne til at fokusere og koncentrere mig ligeså.

Men dagen før jeg blev sygemeldt slog nærmest klik. Jeg havde nogen vigtige data jeg havde forsøgt at behandle, men det var svært. Jeg ville ikke gå hjem før jeg var færdig, men sådan endte det ikke med at gå.

Da jeg var alene på kontoret begyndte jeg bare at græde. Jeg ringede til min kæreste for støtte og fik den, som jeg altid gør. Omkring kl 20.00 måtte jeg tage hjem. Jeg var meget ulykkelig og den aften forstod jeg pludselig hvordan de mennesker der smider sig selv ud foran et tog har det.
Jeg var meget bange og jeg er glad for at jeg har min kæreste, ellers er jeg ikke sikker på hvordan det hele var forløbet.

Næste morgen blev vi enige om at sygemelde mig. Jeg lå i sengen hele dagen og orkede knap nok at gå på toilet eller lave mad. Det stod på resten af ugen.

Den næste uge tog min kæreste med mig til lægen og fik mig rigtig sygemeldt. Vores læge er rigtig god og nok en af de eneste jeg har mødt som ikke lader sig narre af min facade.

Det var en befrielse at blive sygemeldt, så jeg vidste at alt det her ikke bare var fordi jeg var svag og at jeg ikke bare skulle tage mig sammen.