Læs dagbog

Når alting er godt, men alligevel ikke

En side i dagbogen "Min historie"
Skrevet af derpette 23. februar 2018 11:44

Jeg har faktisk ikke rigtig brugt der herinde. Jeg er blevet "rask" og tilbage i et nyt arbejde, som jeg kæmper lidt med.
Jeg har nogle gode kollegaer, en god chef, jobbet er spændende og jeg burde sagtens kunne følge med. Alligevel så har jeg svært at ved at få lavet det jeg skal. Jeg er begyndt at overveje om der jeg fejler noget. Jeg er ikke sikker på om mine tanke mønstre er normale.

Jeg har faktisk on/off siden jeg har teenager (jeg er i midten af 30´erne nu) haft selvmordstanker (ikke at jeg kan finde på at gøre det). Jeg overvejer faktisk at få til min læge og håbe på at blive sendt til noget udredning. Men jeg er ekstrem god til at skjule hvordan jeg har det og bare "vinge" min hverdag. De eneste der nok reelt opdager når mit humør går ned er min mand og vores barn.

Men jeg ved ikke hvordan jeg skal gøre....udover at vi skal skifte læge først. Jeg har ikke særlig god kemi med vores nuværende læger og hvis jeg ikke føler mig bare lidt tryg, så kan jeg ikke gøre det.
Jeg ved slet ikke om det bare er mig som piver? Om jeg bare skal tage mig sammen? Er de følelser og tanker jeg har, i virkeligheden helt normale? Vil de hjælpe mig (jeg hælder til nej), tør jeg få hjælp? har jeg brug for det?
Jeg føler mig ærligtalt lidt alene nogen gange.

Kommentarer fra andre brugere

Hej derpette

Jeg synes ikke, der kan ske noget ved at få en forhåbentlig god snak med lægen (ja, en du er rigtig tryg ved), så I kan snakke lidt frem og tilbage om, hvorvidt du fejler noget, om du har brug for hjælp osv. Nogle gange hjælper det enormt at sætte ord på ens tanker. Man kan se det udefra, og man kan få sparring fra en anden. Jeg synes bestemt, du skal gøre det.

Hvis I så sammen finder ud af, at der ikke er noget at komme efter, så er det jo bare fint. Ligesom med fysisk sygdom hvor man lige skal have udelukket noget. Men det lyder jo ikke som om, du har det godt, så jeg tænker, der sagtens kan være noget, og så er det da bare med at få gjort noget ved det nu, inden det bliver helt slemt.

Pøj pøj med det.
Kh jhn

Skrevet af JHN1, 23. februar 2018 14:32

Hej derpette

Jeg er en kvinde sidst i 30'erne og har lige fået konstateret ADD - hvilket giver problemer med at få lavet det man skal og humørsvingninger der kan ende med selvmordstanker, bl.a. pga. dårlig samvittighed over det man burde lave, men ikke får lavet. Det virker som depression, men er det måske ikke.

En fantastisk psykiater har hjulpet mig og jeg får nu behandling der virker godt.

Det var rigeligt om mig.
Jeg skriver ikke, fordi jeg mener at det er det du har, men blot fordi jeg virkelig kan genkende det du skriver og jeg håber at du snart kan få kvalificeret hjælp til det.

De bedste hilsener

Lene

Skrevet af Anonym, 26. februar 2018 17:59

I har ret. Jeg overvejer det også kraftigt. Det er fandme bare svært.

Jeg læste lige om ADD og selvom en diagnose selvfølgelig skal stilles af en fagperson, så kan jeg sætte kryds ved alle felterne. Min far lider 100% også af et eller andet psykisk. Hvad ved jeg ikke, men han har aldrig rigtig magtet sin rolle som forældre og til vis grad heller ikke sit eget liv.

Skrevet af derpette, 27. februar 2018 10:22

Udskriv

Tip en ven