Læs dagbog
Indlæggelse vs syg farfar?
En side i dagbogen "Ung med bipolar"
Skrevet af emma2794 8. februar 2016 10:04
Et hej fra et (for nogle af jer) velkendt ansigt.
Jeg er simpelthen desperat og jeg har brug for hjælp. Jeg har været igennem to indlæggelser på i alt 5 mdr. ca siden Juni sidste år. Den er nu gal igen.
Jeg sover dårligt, hvor jeg vågner mange gange om natten og tidligt om morgenen. Jeg har ødelagt den "midlertidige" uddannelse, jeg var i gang med, fordi jeg er fanget i min seng. Jeg slog næsten op med min kæreste. Jeg spiser næsten ikke. Jeg har selvmordstanker og -planer. Jeg har skrevet afskedsbreve. Jeg VED GODT, at den er gal.
Jeg har samtale på psyk på torsdag (har jeg ugentligt) og min kæreste og nogle bekendte beder/nærmest tigger mig om at blive indlagt. Jeg havde endelig bestemt mig for det, MEN så fik jeg beskeden i går om, at min farfar er blevet meget syg.
Min far og mor vil rigtig gerne hen og besøge ham i denne weekend (hvis han nu skulle gå bort snart). Hvis jeg bliver indlagt torsdag og skal være på skadestuen et par dage, SKAL en af mine forældre være der (er 17 = under 18). Så kan de måske ikke komme og besøge ham (han bor 4 timers kørsel fra os, så det er med overnatning og det hele).
Hvis han dør og JEG har afholdt dem fra at besøge ham.. Jeg vil ikke kunne leve med mig selv.. Men hvad med den indlæggelse? Jeg ved godt, at det er nødvendigt, hvis jeg ikke skal tage næste skridt.. Og ønsker jeg at blive reddet fra at tage skridtet?
Godt råd søges???
Kommentarer fra andre brugere