Læs dagbog
Akavede situationer som psykisk syg?
En side i dagbogen "Ung med bipolar"
Skrevet af emma2794 14. februar 2017 10:53
Jeg har en side, hvor jeg skriver om psykisk sygdom for at bryde tabuet. I denne uge vil jeg hver dag nævne en situation, der er vildt akavet som psykisk syg.
I går skrev jeg om, at der er mange jokes/vendinger, hvor man bruger psykisk sygdom. "Jeg får stress af dig", "jeg bliver alkoholiker af at være venner med jer" eller "jeg får ADHD af det der".
Så snart der så bliver nævnt noget med bipolar, depression, selvmord eller noget andet, som de ved, at jeg kæmper med ("hæng dig selv", "hvor er det deprimerende" osv), kommer der enten den mest akavede stilhed eller "det var ikke sådan ment", selvom jeg grinte med eller smilte.
Så selvom jeg ikke tager det personligt eller jeg måske endda også synes det er sjovt, opfører de sig som om, at jeg føler, at det er rettet mod mig og bliver såret over det.
En af de kommende dage vil jeg skrive om, at jeg skal tage min medicin på faste tidspunkter (så hvis jeg har glemt det, er jeg nødt til at tage hjem efter det fremfor at vente 3 timer), som om jeg går helt crazy, hvis jeg ikke får det til tiden.
Har i nogle situationer? Måske om venner, familie, uddannelse, medicin eller noget helt andet :)